Skovgaard
Ca. 1868
Author/Key figure
H.C. Aggersborg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Fru Georgia Skovgaard født Schouw.
O, tunge Sorgensbud! O bittre skaal!
Saa ung og Timeglasset alt udrundet.
Bortkaldt fra dem der var Dit Hjertes Lyst,
Fra al den Kjærlighed der holdt Dig bunden.
Der straalte fra Dit Øjes dybe Grund
En stille Klarhed som naar Stjerner tindre;
Den kom fra Troens Perle i Din Sjæl,
den kom fra Skjønhedsvældet i Dit Indre.
Den skinned’ liflig i den Arnes Ly,
I fattigst Vraae den standsed’ mangen Klage,
den vækked’ Tankens Blomst i Dine smaae,
gav Liv og Kraft til ham som staaer tilbage.
Ja, han forstod Dit Øjes stille Sprog,
som i Dit Ord den fulde Sandheds Kjerne.
I Konstens og Naturens Helligdom
den fulgte ham, Du var hans klare Stjerne.
Nu er Du skjult for ham bag dunkle Sky,
Den lyse Bane gik imod det Høje;
Nu stirrer han, nu stirre dine Smaa
med længselsgraad i deres trætte Øje.
●2●
Gud lad ei Korset rent dem bøje ned,
Lad Frelsens dyre Draabe Vunden lindre!
Da venter gjennem Graadens Taagenet
hin stille Klarhed – som naar Stjerner tindrer.
