Menu

People

Gunnar Knudsen

Hans Gunnar Knudsen (født 23. marts 1886 i Landsgrav, død 15. september 1952 i Gentofte) var en dansk filolog og stednavneforsker.

Han blev student fra Sorø Akademi i 1905 og cand.mag. i dansk i 1913. Samme år startede han som medhjælper for Stednavneudvalget, blev dets sekretær i 1914 og dets leder (kontorchef) i 1917. Han blev redaktionssekretær ved tidsskriftet Danske Studier[1] i 1914 og redaktør fra 1916. Han var medredaktør af tidsskriftet Fortid og Nutid fra 1920, han var redaktionssekretær fra 1919 og redaktør fra 1921 af J.P. Trap: Danmark (4. udgave), desuden medudgiver af Danmarks gamle Personnavne fra 1929 samt (sammen med Knud Kretzschmer) af det topografiske værk Sydslesvig I. Hedeegnene mellem Angel og Frisland. fra 1933[2], han var desuden udgiver af den danske oversættelse af Resens atlas fra 1932 samt medredaktør ved Namn och Bygd fra 1943. Han skrev flere artikler først og fremmest om stednavne og stednavneforskning.

1935 blev han Ridder af Dannebrog.

Han er begravet i Slagelse.

Facts

Hans Gunnar Knudsen

Gunnar Knudsen

1886-1952

Forsker, Filolog

Dansk