1854-08-07

Mappe 12 nr. 7

Venedig 7. Aug. 1854

Kjære Skovgaard.
Inden i Convolutten til Fru Høyen ( som jeg haaber nok besørger Dem dette tilsendte) lægger jeg min og Grethes Hilsen og tak for sidste Brev fra Livorno. Vi var nu i Begreb med at forlade dette Sted, hvor vi have svedt og lidt og hvor min Pensel desværre kun har frembragt [?] Det er tungt naar man har været saa længe paa et Sted, hvor man havde haabet paa at kunde gjøre noget, det da skal forlade med slige Tanker og Følelser og at man da først indseer at man burde have tilbragt dette Aar i Rom istedet for, men det eneste der i saa Henseende trøster (en deilig Trøst) er den, at man vel ogsaa der havde været utilfreds med Resultatet. Jeg kommer her vel aldrig mere og Erindringen om dette Aar vil heller ikke bidrage til at drage mig oftere her, saa det er maaske godt, at nu min Hu kun vender sig til Fædrelandet. Nu gaar vi til Mailand i næste Uge og derfra til Tyrol, saa over Munchen, Nürnberg og Rhinen hjem, og der haaber jeg at det nye Værksted skal bidrage til at holde min Arbejdslyst i rette Sving. De skal ikke være angst for at bære Ansvaret for min Reise til Mailand, thi jeg glæder mig meget dertil og har længe ønsket at se Leonardos Billede og det endog kun var den Plads, hvorpaa det har været malet og saa i Brescia vilde vi ogsaa blive lidt for at se Moretto, men i Tyrol i Nydelsen af Bjergnaturen haver vi i Sinde at blive 14 Dage i det mindste ikke alene for at friske Sindet ved at see paa den skjønne Natur men ogsaa friske Skindet ved at drage den friske Luft , som vore Lunger trænger saa stærkt til og for at Poul kan faa god Mælk og blive af med alt det [?]tøi og Bylder som han her i den sidste Tid lider af. Grethe trænger ogsaa til bedre Mad, hun er saa kjed af den evige Riso og det tørre Kjød at jeg har ondt af hende. Heden har hun ellers vænnet sig noget til. Naar nu blot Reisen til de koldere Regioner maa faa den tilsigtede gode Virkning saa at alle kun-
-2-
-de komme hjem i godt Huld med Kjød paa Kroppen og vi saa maa blive fri for at [?] dette sidste med samt de ubehagelige Følger - Quarantainer ønsker jeg ogsaa dem. Man siger at Choleraen er baade i Genua og her og formodentlig viser den sig over alt – i det mindste enkelte Symptomer ved Middelhavet. I Frankrig er den stærk, Hjemme har de i Juli havt en overordentlig Hede 24 Grader, men af Cholera intet Spor. Ministeriet har derimod havt Aaabning og der er kommet en Helstat ud af den, som De kan læse i Bladene. Jeg veed for lidt derom til gjøre Bemærkninger, kun det er vist, Constitutionen i Danmark er [?diarektisk.] Bertouchs reise i morgen til Tyrol og Wien og vilde komme tilbage først i næste Maaned, da saa Keiseren kommer her. Han er og bliver en bornert Aristokrat, vi disputerer bestandig over de simpleste Sandheder og Balles Læsebog. Hans Kone og han med haabe bestandig at Rusland skal blive den seirende Gud i Europa og de glæde dem over et hvert Uheld der tilstøder den engelske eller franske Flaade. Rygtet siger at de opgiver at angribe Kronstadt, men det troer jeg da ikke. Naa, nu farvel fra Drengene, gid De nu maa faa det godt, og saa komme helskindede hjem. Lad ikke Blodet rinde uden for Myg og Lopper, og hils Rom og Neapel fra mig. Vil De takke Høyen, fordi han glædede sig til Brev fra mig, men hellere end at hans Glæde skal forvandles veed at faa et kjedeligt Brev vil jeg skylde ham et. Kun vil De sige ham, at [?Akad]. køber begge de foreslaede Værker, saa at Münster efter Aftale altsaa ikke sendes til Marco paa hans Regning men paa [?Akad.] Deres 3 Fotografier skal jeg nok besørge. Altsaa til Eder og til sidst hils Georgia fra Grethe mig og Poul og De vil tænke indimellem paa Deres hengivne Venner.
W. Marstrand.