1886-07-26

Mappe 48 brev nr. 26A

Sandholt 26/7-86

Kjære Agnete!

Tak for de Linjer, Du sendte os fra Tyskland. Det gjorde os saa ondt, da vi en Dag var henne hos Dine Forældre, inden vi rejste her over, at høre, at Du ikke var rask. Nu i Gaar fik Jakobine Brev fra Petrine, at det dog var lidt bedre, men hvor det er trist at tænke, at Du skal ligge syg der nede. Jeg havde snarere tænkt, at Du sad ved Siden af Din Mand, og naar han malede Landskabet, saa malede Du Blomsterne, der voxede i Græsset; eller at Du maaske havde fundet Blaaler - saadant noget kunde Du jo altid finde – og saa prøvede at modellere ham. Ja, det tror jeg dog næsten ikke rigtig, jeg trode. Men man kan jo aldrig vide, hvad der endnu kan naa sig, naar Du nu blot snart maatte blive

-2-

rask. Det maa nok være underligt at komme saa langt bort hjemme fra. Dejligt maa det jo være at se saa megen Skjønhed; men jeg synes dog ogsaa, der maa være noget, man savner. Jeg tror, naar jeg rejste, vilde jeg mest kunne nyde Naturens Skjønhed, mere end Byerne, om der end er saa meget smukt og interessant dér, jeg synes, man maa dér meget lettere blive træt. Men der, hvor Du nu er, er nok ogsaa netop Naturen saa smuk, saa naar Du nu blot snart maatte blive rask, at Du igjen kunde glæde Dig ved alt det smukke. Vi have det yndigt her ovre paa Sandholt; men paa Lørdag tage vi vistnok hjem; thi baade Line og Alix Bondesen skulle rejse lidt. Line er jo nu Lærerinde i Litheraturhistorie i Skolen paa Sotterup, og det er hun meget glad ved og opfyldt af; men saa maa hun jo saa nogenlunde rette sig efter Ferierne med sine Rejser. Moder og Regine tog derfor før her over for at Regine skulde

-3-

faa lidt længere Tid paa Landet, og jeg tror ogsaa, hun har haft rigtig godt af det. Saa var Bibbe og jeg ene hjemme den sidste Tid inden Ferien. Jeg har saa tit og mange Gange tænkt, at jeg snart skulde skrive til den søde lille Frue, - hørt om Dig har jeg jo ofte, naar vi saa nogen af Dine der hjemme fra – men det er ikke blevet til noget med Skriveriet; men nu vaagnede jeg i Nat og var saa frygtelig kjed over, at jeg ikke havde skrevet til Dig, jeg syntes at nu viste jeg mig dog altfor uforbederlig, hvad Breve angaar, og saa har jeg da heller ikke ladet Dagen gaa hen uden at skrive. Nu kommer jo snart Din Fødselsdag, og jeg vil ønske Dig et godt, godt Aar. Synes Du ikke, naar Du tænker tilbage paa det Aar, der nu er gaaet, at Du har oplevet forunderlig meget i det Aar. Jeg skal hilse Dig saa tusende Gange fra Jakobine og Regine. Moder vil selv skrive et Par Ord. Vil Du hilse Din Mand saa meget. Blot Brevet nu maa træffe Dig nogenlunde rask.

Din hengivne Georgia.

-4-

Sandholt den 27de Juli 1886

I dette Øjeblik, kjære Agnete have vi netop holdt Morgenbøn og sunget Morgensang, hvilket vi altid gjør i vor lille Lejlighed heroppe, og da jeg nu havde tænkt paa, at jeg vilde skrive til Dig, kjære lille Ven, saa traadte under Morgensangen Billedet af den søde lille Agnete saa levende frem for mig, hende som jeg i Skoletiden næsten altid vinkede op til mig for at begynde Morgensangen og holde i den i den rette Tone; Ja Gud give, kjære Agnete, Du maa være kommen saavidt, saa Du med lidt Fornøjelse maa kunne læse disse Linier fra Dine gamle Venner i Danmark. Jacobine sidder ligeoverfor mig og skriver til Petrine; hun haaber Brevet endnu skal naa hende paa Askov, hvor Petrine lader til at føle sig meget tilfreds. Jeg skal i dag ud til Faaborg og besøge en gammel Slægtning af Dig, gamle Fru Leth; Augusta Leth har været her engang til Middag paa Sandholt medens jeg har været her, og jeg har ogsaa været sammen med hende hos Nissens,

Mappe 48 brev nr. 26B

Du véd nok hvem det er; Louise Leth var her ogsaa to Dage paa Sandholt; det var en stor Fornøjelse for mig og os Alle; hun er lidt ængstelig ved at ligge alene paa Sandholt og kom derved den Nat, hun laa her, til at ligge oppe hos os, og derved fik jeg endnu lidt mere godt af hende, hun er saa frisk og saa livlig; hun sang saa yndigt for os; der er næsten Ingen, jeg holder mere af at høre synge end hende. Her er saa dejligt paa Sandholt for Øjeblikket, da der i den senere Tid er kommen Regn, som man længe havde trængt til; alt er nu igjen saa friskt, saa friskt og Du har maaské nok hørt før, at naar vi ere her, bo vi ovenpaa og have ogsaa et Taarnværelse, hvorfra vi have den yndigste Udsigt til alle 3 Sider, og baade Sol og Maane begunstiger os ganske overordentlig heroppe synes jeg; men det er snart forbi

-2-

med vore glæder her, paa Løverdag drage vi ad Hjemmet til; men der have vi det jo ogsaa Gud ské Lov rart. Den Dag, som er Din Fødselsdag, ere vi igjen |være| hjemme, og vi skal tænke paa Dig og bede for Dig; men det have vi ogsaa gjort; det var en saa bedrøvelig Tanke for mig at vide min kjære lille Agnete syg; men med Guds Hjælp begynder Du vel nu igjen rigtig at blive flink. Hils Din kjære Mand saa hjerteligt fra mig, tro mig, jeg har ogsaa tænkt meget paa ham; det har ogsaa været rigtig svært for ham; men nu ønsker jeg Dem Begge et rigtig velsignet og godt Aar, at Du snart rigtig maa komme til Kræfter igjen og rigtig nyde alt det Skjønne, som omgiver Dig.

Kjærlig Hilsen til Begge baade Mand og Hustru fra

Din gamle Veninde

Nicoline Steenberg