Ca. 1860

Nysø den første Mandag.
|i August 60 ?|
Kjære min egen Mand!
Tak for Dit Besøg, det var dog rigtig godt at se Dig og have Dig lidt.
Hvor jeg glæder mig over det skjønne Veir! Nu har Du dog vist havt to af de omtalte Aftener, idetmindste har det her været vidunderligt deiligt. O! saa kan Du maaskee snart blive færdig, gid det var muligt; og gid Du saa ikke skal behøve at være uden ganske lidt i Kjøbenhavn, for det kan blive fælt nok og usundt for Dig; føler du Dig ilde ved |at| arbeide i Malerstuen, saa reis hellere strax, saa gaaer det nok saa meget desbedre paa Iselinge, saa kan Du smede der.
En Ting glemte jeg at paalægge Dig, at Du nemmelig strax maa skrive efter mig, hvis der er noget i veien, hvis Du bliver syg og ikke kan komme herud, eller hvis der kom Cholera, og det gik saa godt med Dit Arbeide saa Du ikke vilde forlade det. Ja, Ja! Du er jo nok sød og betænksom og lader mig ikke leve i nogen Ængstelse (for Tiden har jeg ingen).
●2●
Joakim er omtrent i den syvende Himmel, men baade Holger og Christian er da ogsaa mageløse i mod ham, han har været i Vandet med Christian og oppe at ride med Holger; han er meget sød og meget i Aande, igaar var lille Christine her, de synes meget godt om hinanden, han kan have godt af den Omgang. Vi taler tidt om Fader og han spurgte igaar om Du var glad for Din Dreng; idag har han pakket to Blikdyr ind til Dig, ( han fik en æskefuld af Holger) det er en Løve og et Reensdyr, det er vel bedst, Du laader som Du har faaet dem, saa skal jeg gjemme dem.
Niels er forbavset; han var meget qvik paa Dampskibet, løb og legede med en anden lille Dreng og sov ikke et Øieblik; men, da vi kom i Baaden begyndte hans Forbavselse, den fortsatte da vi kom i Vognen, og varer ved endnu, eller kommer igjen ved alle Leiligheder. Han ser forresten lidt daarlig ud for hans Mave er endnu i uorden.
Onkel har Koldfeber, forresten har han dog været ganske flink og han er meget venlig baade mod mig og Børnene. Der behøves ikke mange Kunster for at faae Træer, for den første
●3●
Dag, sagde han selv om vi havde Plads til det og til det osv. Jeg talte med ham om at det var bedst, dersom han vilde engang i Vinter gaa derhen med Dig og se paa Pladsen og raade Dig; Du kunde dog tage Planen med ud. Jeg har været i Træskolen og seet Roser han trækker af Frø.
Idag skal vi til Lene.
Thirsdag. Jeg kan ikke begribe at der ikke kommer Brev far Dig, min lille Mand! Jeg synes Dit skulde komme først ellers krydser de hinanden. Idag fik jeg Brev fra Titus, i næste Maaned kommer han til Byen, han beder om vi vil blive ved at huse hans Tøi, ellers maa han skille sig ved det, da han slet ikke har Plads, hvor han nu er og hen ikke har isinde at blive der længer end nødvendigt er; men Du taler maaske selv med ham.
Lene har det godt; Forandringen med Huset har afgjort virket til det bedre. Men Joakim kunde ikke rigtig lege med Børnene, det gik lidt ud paa at drille og slaaes og det kunde han ikke med, og saa var de snottede, saa han havde saa travlt med at tørre sig hver gang de kom ham for nær; jeg havde igrunden ondt af ham.
Aften. Det var flovt] atder ingen Brev kom idag, nu synes jeg dog jeg maatte kunne faae |et|. [?] hvor det har været koldt idag, og igaar var man
●4●
nær ved at dø af Varme.
Jeg har været ovre at hilse paa Forvalterens, det var morsomtat see, hvor peent alt det gamle var blevet; og en peen lille Kone var det ogsaa hun saae god og rar ud. Joakim har redet en lang Tour i eftermiddag med Holger, han var saadan i Aande da han kom hjem, og de havde redet i Vandet og alt det vilde han skrive om til Fader; han faaer mere Mod til saadan noget, han kommer nok hjem som en temmelig rask Dreng. Lille Niels er ikke rigtig flink, men det er da vil jeg haabe ikke videre; det er saa morsomt at høre ham sige Alting efter; ride til Møllerens Huus, og alt saadan noget.
Onsdag.
Endnu ingen Brev! Iaften vil jeg gjøre mit saavidt istand, saa jeg kan sende det afsted imorgen i ethvert Tilfælde. Jeg er lidt beklemt om Hjærtet, Du skulde da vel ikke været blevet daarlig igjen.
Kære lille Mand sørg for at ikke kommer til at vente for længe ad Gangen.
I dag har Joakim og jeg været paa Christinelund; Der er hyggeligt og nydeligt, og Jonna er jo rar at tale med, så jeg har havt det X
●5●
[Mappe 7 nr. 18b |bør være 13b|]
X Rigtigt godt. J. legede meget rart med Smaapigerne, men han er bleven saa efterhængende efter mig, saa det er reent forskrækkeligt, jeg troer han er bange for at jeg skal kjøre fra ham; men forresten har han rigtig godt af at tumle sig mellem Andre. Hos Jonna kan vi faae flere immergrønne Buske, en Enebær, [Overstreget: og] som seer meget godt ud mellem det andet, og [Overstreget: af] små Maghonitræer, og desforuden hvis der ellers er noget vi har Lyst til. Jeg siger naturligviis Tak til alt, det er jo godt Haven
●6●
kan komme til at koste saa lidt som muligt.
Hvor et nyt Huus er yndigt, rent og helt [?] allevegne. Jeg glæder mig til vort; søde lille Mand, naar Du bare var raskere, tror jeg, jeg var det lykkligste Menneske i Verden; og jeg troer næsten jeg er det alligevel, fordi du er saa kjær, og vi saadan forstaaer hinanden og lever sammen og deler Alt; saadan er det jo ikke for Jonna og, enten det nu er det, eller hendes Sind ar tungt af Naturen, men der er et Tryk over hende, som næsten synes, jeg ogsaa maatte føle, hvis Du ikke ogsaa var Christen.
Din G.