1867-09-03

Den 3de September 1867

Saa vil jeg da begynde mit Brev idag min kjære Mand! vi har vel allerede ønsket hinanden til Lykke; er det ikke 16 Aar? Det er dog ikke saa lille en Tid, at leve sammen, men jeg vilde nok ønske, at der var idetmindste ligesaa langt tilbage. Nei! jeg vil intet ønske, Gud skee Lov! at vi ikke selv skal bestemme Maalet for vort Liv; Gud skee Lov! at det alt bliver bestemt for os; det kan man nok sige, naar man veed, at det er en kjærlig, den aller kjærligste, Fader der skjænker os baade Glæde og Sorger. Mest af alt være Gud takket og priset fordi vi begge To tør kalde ham ”vor Fader”! ja! det er sandt som der staaer i Psalmen ”Som Sandheds Aand sværg Du er paa, at er Gud Fader kalder sine Smaa; da er Sorgen slukket, da er Perlen fundet, Paradis oplukket, Døden overvundet.”
Naar vi kun er sikkre derpaa, har vi jo alt hvad vort Hjerte kan bede om.
Baade Børnene og jeg længes nu svært efter Dig, her er saa Tomt i Sovekammeret siger den Ene, der er saa Tomt her og der siger vi Alle; og dog er vi 4 og Du kun Een.
●2●
Nu er da Gulvene færdige ogsaa ovenpaa, som vel er, at de kan blive godt tørrede inden Du kommer. Haven begynder at lide af Tørke, det nybeplantede Stykke langs med Wedels Have er meget tørt, de store Floksbuske seer ynkelige ud, men det er umuligt at vande, det er mere end vi kan overkomme. foran Huset ser det endnu godt ud, der er en Pragt af nasturtier osv. Natblomsten har bredt sig alt for galt, den kvæler alt hvad der staar i Nærheden, det havde været godt om der var blevet rykket mange Planter op i Foraaret; den er udmærket deilig fuld af blomster hver Aften, men Mindre kunde have gjort samme Virkning. [?Potentallerne] maa flyttes, de hænger langt ud over Buxbommen saadan; i det forreste Bed passer de smaa Soløine, Nasturtier, Natblomster og saadan en lave Ting allerbedst, men det kan vi gjennemgaae [Overstreget: til] naar Du kommer hjem. Jeg troer nok Abrikoserne er saa opmærksomme at trække det ud til Du kommer hjem, de begynder først nu at se nogenlunde gule ud, men er langt fra modne.
●3●
Fru Fiebiger besøgte mig igaar jeg skal hilse fra hende, og saa kom fru Paulin Aggersborg-; hun har dog nok havt nogen Gavn af sin Reise, men nu ilede hun hjem, da hun havde hørt at der har været et Par Kolera Tilfælde i Haderslev.
I morgen kommer Din Onkel hjem.
Onsdag
Ja det var kjedeligt at der ikke var Brev til Dig i Søndags, men jeg trøster mig med, at der var et rigtig tykt i Thirsdags i forrige Uge gik saa forstyrret for mig, saa jeg ikke huskede paa, hvor mange Dage der gik før jeg igjen fik skrevet. Det maa naturligvis falde paa mig og ikke paa Katrine, at der ikke var et Par Ord til la Cour, det var slet ikke net af mig og, da Brevet var borte, faldt det mig ogsaa godt nok ind, men saa var det bag efter, jeg skal see at gjøre det saa godt som muligt for ham til Vinter, saa tilgiver han mig vel nok, jeg glæder mig jo dog saa meget til at faae Den Rette igjen i Huset. Idag har jeg da en Hilsen til ham fra Katrine; den store Akasie gik ud, men de Tre Smaa staar godt i Katrines Urtepotte, nu skulde de skilles ad.
●4●
Kryger er naturligvis valgt, men [?Ahlmen] har nok faaet omtrent 1000 Stemmer mindre end den Tyske Candidat, ganske sikker Efterretning haves endnu ikke, og paa alle de danske Steder er han i afgjort Majoritet, den danske Linie er holdt, saa Afstemningerne har vist hvad den skulde, og altsaa gjort sin Nytte.
Cruusberg kom da i Søndags, han er jo meest ude saa det gaaer meget godt, engang imellem maa jeg høre paa en meget vidtløflig Historie om Ting, som jeg ikke interesserer mig for, men jeg behøver ikke at anstrenge mig for at underholde ham.
I morges var der Een, der satte et meget bønfaldende Ansigt op, kan Du saa tænke hvem det var, om jeg vilde skrive at hvis Fader skriver igjen til Børnene, om han saa ikke vilde tegne en lille Smule i Brevene deroverfra.
Tak for haabet om at sees i næste Uge, der skal nok være lækkert oppe i Malerstuen; men Du maa ikke komme bag paa os; igaar var Veiret saa straalende omend lidt koldt, idag er det uroligt igjen, forkjøl Dig ikke naar det nu bliver koldt.

Din G.