1849-12-06

Weibye af 6 December 1849

Min inderlig elskede Søn!

I dette Øieblik modtog Mine Dit Brev af 3 December og med hvilke Følelser vi læse Udtrykket af Din Uro for vores Skyld. Din Selvbebreidelse over ikke at have skrevet ofte og godt nok. Oh, kjære, kjære Peter! Vi have io intet at tilgive Dig, thi Du skriver io ofte saa usigelig kiærligt, Du og Din elskelige G. ere stadig i vore Tanker, vær endelig ikke sorgfuld, Du har Intet at bebreide Dig. Men det gjør mig meget ondt, at Du ei har faaet Brev, jeg tilskrev Dig med sidste Post, hvori var indesluttet Et til den kiære G. det var vist skrevet fra forrige Onsdag den 28 November, men da Posten ikke nu gaae fra Weibye før om Lørdagen, kan Du ei erholde det før Fredag, men saaledes har det allerede været en Tidlang og Brevene have dog lige fuldt gaaet rigtig, det er ubegribeligt, hvorledes det kan være at dette Brev er forkommet? Det er med Taarer jeg skriver dette, thi det gjør mig saa inderlig ondt at Du skulde have en eneste sørgelig Tanke for en saadan Aarsags Skyld. Viid derfor, kiære gode Peter, at vi, enten Du skriver sjælden eller oftere, i Hastværk eller med mere Tid, aldrig elske Dig mindre, thi vi vide at Dit Hjerte og Sindelag er uforandret, og naar en saadan Omstændighed som denne skulde indtræffe oftere, da bliv for Guds Skyld ikke urolig derover, forkommer Eet Brev, nuvel. Hjertet som dicterede det er uforandret. Jeg kan ikke sige Dig hvor lykkelig vi føler os ved at kunne sætte os ind i Dine Tanker og Følelser og vide, at Du har naaet et Maal, hvorefter vistnok mange Mennesker forgjæves søger hele deres Liv igjennem. Det er den himmelske Faders Godhed, som har styret det saaledes, og jeg veed, at Du med et ydmygt Hjerte takker Ham derfor.

Hos os ere, som Du formodede, Alle ved det Gamle. Mine, den kiære Pige, er Gud ske Lov, rask, Jomfruen og jeg er noget forsagte, naar det er saa koldt, men bliver krye igjen, naar det mildnes. Hos Jensen ere de som sædvanlig, hvis Du ei endnu veed det? kan jeg fortælle Dig at Minister Madvig igaar blev valgt til Rigsdagsmand for Frederigsborg.

Vi ere saa glade, at vi vist kunne faa disse Breve sendte til Helsingør, med Jens Nielsen, som reiser derhen inat, saa haabe vi at Du have dem i Overmorgen, og da, Du kjære, vil Din Uro blive stillet. Jeg har hændelsesvis i dag faaet Bud ind til Tanterne og i Brevet netop glemt at sende Dig en Hilsen men saa tænkte jeg i det bryder han sig ikke om jeg have io nyelig tilskrevet ham selv, men ak, det fik Du ikke eiheller det Par kjærlige Ord jeg saa gjerne ville sige Din Georgia, den kiære gode Pige, hvem vi dog til dels kunne takke for, at vi snarligt kunde see Dig, Du kjære, gode Søn!

Maaske have Du allerede modtaget det forlorne Brev, og hvis ikke, da vil Du snart modtage dette, og da er Du rolig.
Lev vel kjære Peter til vi snarligen ses, Hils Din elskelige Georgia fra os Alle og vær selv Tusindgange hilset fra Jomfruen og Din stedse kjærlige Moder
C. Skovgaard

P,S.
Denne flotte Skrivt kan end undskyldes med den Stavning, hvori den er skreven. Jeg formulere ikke dette Brev, at det kan gaae desto hurtigere (!)

Adr. til Kgs Nytorv