1855-01-06

Kjæreste Peter

Modtag min hjerteligste Tak for Dit uendeligen Kjærkomne Brev. At Din ælskede Moders Bortgang gjorde et dybt Indtryk paa begge Hendes Dyrebare Børn, kan jeg godt tænke, men ieg veed og at de begge er Gud Hengivne og er Taknemlige fordi den Kiære bortgik saa blidt og rolig omgiven af sine elskede, som med den inderligste Kiærlighed sørgede for hende. Jeg beder Dem begge modtage min Hjertelige Tak for deres godhedsfulde deltagelse for mig. Ja jeg føler en gruelig Tomhed ved min mangeaarige Kiære Venindes Bortgang, dog takker ieg den gode Gud paa hendes Vegne, thi nu er hun befriet for alle Lidelser, saavelsom for den store Sorg, at se flere af hendes Kiære gaa bort fra denne Verden. Gud forbyde at ieg skulde opleve det oftere. Gud ske Tak af de begge var raske som at Du er blevet befriet for den slemme Gulsodt, ieg længes uhyre meget efter Dem. Jeg kan dog ikke undlade at fortælle Dem, uagtet det er til min Skam, en liden Sten jeg fik for Utaknemlighed. Jeg var slet ikke fornøiet til den forestaaende Jul, thi jeg følte mig saa uren. Du ved Kiæreste Peter at jeg i Veiby syntes det forskrækkeligt, naar du ikke kom hjem til Højtiderne, og da var vi dog Tre, og nu skulde jeg være ene. Jeg føler at det var utaknemligt saaledes at dvæle ved det behagelige, og ej lære at den velsignede ejegode Megler havde ved sin kjærlige Omsorg for mig, befriet mig for alt det Slemme. Gud Velsigne ham. Straffen udeblev heller ikke, Juleaftensmiddag blev jeg meget syg, af en voldsom Opkastning saavel med Blod Det varede dog ikke længe, men jeg maatte dog holde Sengen de tre første Dage. Alle var de kjære velsignede saa ofte til mig, og min Kjære Mine er hos mig hver Mandag. Hvad burde jeg saa forlange mere? Naar Legemet ikke var saa svagt, vilde Siælen vist heller ikke være

-2-

være som forsagt. Gud ske Tak for den ejegode omhyggelige Doctor, han beder Dem begge venligst at Hilse. Jeg skal og hilse paa det kjærligste fra Jomfru [?] Skovgaard, og Hr. Jensen med Familie, for [?] Helbred er meget beder end [?], og Madammen er som sædvanlig, det vil sige ikke godt. Jomfru Bigum er forlovet med en som ieg tror er Justitsraad Carelsen, ieg husker ikke om han er Justitsraad men han er Vandinspektør og reiser vidt omkring, de skal snart have Bryllup. [?] dette [?vrøvler] for om du kender ham. Hun besøger mig jevnligen ligesom før. Deres Pige kommer engang imellem for at høre om ieg ved hvorledes hendes Herskab har det, Hun beder Dem forbindtligst at Hilse. Da ieg ved at Din Familie selv skriver vil ieg ikke omtale dem. Da ieg Haaber De haver havt en glædelig Jul vil jeg ret hjertelig ønske Dem et glædeligt og lykkeligt Nytaar. Af den venlige deltager Frøken Mule, som er saa god at see til mig, og lader mig høre Deres Breve haver jeg Hørt at De have det saa rart, hvilket fornøier mig overordentlig. Nu Kierste Bedste Peter, beder jeg at du og Din elskelige gode Kone Engang imellem med Kiærlighed vil mindes den gamle, paa Deres ofte tænkende Veninde paa Kundsten, dernæst ere de begge paa det hjerteligste Hilset fra Deres Hengivne Ven og forbundne C.F. Broe den 6. Januar 1855.