Ca. 1860

Søndag Aften.

Min kjære lille Mand;

Hvad siger Du til alt det [[ ? ] Veir? For resten har der været meget Smukt ogsaa i det, maaske Du faaer i Sinde at benytte ogsaa noget af det.

Du kan troe Hanne og Tante Gitte var fulde af Kunstforeningevrøvlet, Munden gik paa dem i et Kjørende, saa jeg kunde ikke faa mindste Rede derpaa igaar Formiddag, men jeg blev nok noget allarmeret derover og troede, efter hvad Hanne sagde, at de allerede havde indgivet Andragendet. Efter hvad du havde sagt om, at den anden Side af Kunstnerne skulde træde op med noget, meente jeg det saa maatte faa være Tiden dertil og tænkte, at Du maaske kunde skrive til Vermehren derom, eller hvad Du nu selv kunde hitte paa, men for at kunde skrive Sanhed, bare den skjæreste, til Dig saa kjørte jeg igaar Aftes ud til Monrad og godt var det da, for Sanheden er den, at Jerikov har talt med Monrad derom.

●2●

Ham har Monrad svaret, at det var jo mueligt, de kunde fremtvinge noget, men saa vilde han øieblikkeligt stryge de 3 Tusinde, som Galleriet nu kjøber for. Siden har han intet hørt, og han mener, det var nok muligt, de lod sig afskrække deraf; men, hvis ikke, tror jeg nok han kunde ønske at faae noget fra Eders Siden; men, som sagt, andragendet er ikke indsendt. Tante Christine og Holger har spist hos os i dag, de reiser paa Onsdag, jeg kan gjøre mig saa lystig jeg vil ude paa Nyssø. Holger reiser hjem paa Fredag, det vil sige til Nyssø, og saa har jeg isinde at tage med den Dag.

For resten er det mindre godt med Susettes Dreng, han har faaet en Byld paa den lille Arm, Du ved den laa ubevægelig, maaske er det den der gjør ham mere urolig; og saa er han nu saa frygtelig vanskelig og vil kun have Susette hos sig. Jeg sagde

●3●

i Dag til Tante om at give mig til en Vaagekone og saa fik jeg de 20 rdl som hun havde sendt for meget; det var i et heldigt Øieblik jeg bad. Nu er det mørkt ” God Nat ”.

Thirsdag Morgen.

I Gaar kunde jeg ikke komme til et sende Brevet skjønt det var min Mening, at Du skulle have det saa snart som muligt, for dog at faae lidt godt i al dette bæ Vejr.

Det er slet ikke godt med lille Carl, men det forekom mig dog, at det ikke seer saadan ud til Døden som tidligere, han spiser ogsaa, stakkels Suse er rent ødelagt; én af Dagene kommer Md. Bergstrøm ind | fra Landet| og saa faar hun nok hende om Natten.

Din Søster Mine var her da i Gaar, Lise havde da for første Gang spist med ved Bordet, det var helt højtideligt sagde hun igjen at være Alle samlede. Paa Søndag haaber de næsten at flytte ud.

Det er vel ikke værdt at begynde at snakke om Længslerne, ellers var der nok en heel Deel at sige derom; men det bliver vist

●4●

for langvarigt eensformigt vil jeg sige siden vi skal være saa længe fra hinanden; men nu ved Du det eengang for alle, at det er underforstaaet i hvert Brev.

Jeg øver Niels i at huske hvordan han kjæler for Fader og det gaaer meget net med den Kunst, men saa vil han ogsaa gjærne være Broder [ ? ] og det har jeg ikke Kræfter til, men han kratter op ad mig saa længe til jeg til sidst maa tage ham. ” Sar bek! ” siger han, det betyder, at Du er paa i Hellebek” .

Jeg tager ingen af dine Kjoler med mig, for jeg var i Stand til ikke at kende forskel paa nyt og gammelt, men husk saa, at Du selv tager den med.

Aagaard vil nok ikke have Billedet med til Nyssø Iselinge..

I Dag seer Veiret yndigt ud, bare det vil holde til Aften. Det er vel ikke sandt

Du faar Brev fra Joakim hver Gang, saa jeg vil fortie dette.

Din G.