Skovgaard
1921-11-13
Sender
Elof Risebye
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Hr. Professor Joakim Skovgaard.
Naar jeg tillader mig at skrive er det fordi det saa ofte falder lettere, og fordi jeg saa gerne vil sige lidt om mit arbejde paa skolen, jeg kan ikke lade være, - Det interressere mig saa stærkt. Jeg mener meget med den fresco, jeg har saagar malet ogsaa om aftenen deroppe men det er nu vist ikke heldigt, - jeg har jo endnu kun været saa kort tid ved det, saa jeg maa bede
●2●
Professoren om ovenbærenhed overfor de foreløbige resultater, jeg er selv saa klar over alle mangler og skal vide at komme over dem. Med dette paa væggen havde jeg kvaler ogsaa med over [?tørringen] der gik meget tabt netop af tegnmimgem, jeg havde jo tegnet den grundigt op i kul, og havde selv tænkt mig en nydelig gennemarbejdet copi, jeg vilde ogsaa have faaet det efter min bestemmelse men det spillede alt det andet ind, [Overstreget alt det
●3●
andet ind] , det blev stik modsat det har jeg været meget ked af, og det er en grund til at jeg ulejliger Professoren med dette, - jeg staar saa ofte og kan ikke begribe hvorfor det dog ikke arter sig vel, selve [?] er ogsaa canskelig, jeg har et mas med at faa kalkklumperne ud jævnet og det tager tid, overfladen skulde jo være smuk glat, den bliver altid ujævn, men det bliver selvfølgelig en øvelse. Tonesten har jeg her paa væggen opdaget at de strøg der males én gang
●4●
har den vidunderlige triskhed som maaske er frescoens største charme, kunde et billede males paa een gang og dog med en dyb fyldig farve – og saa med de gamle frescomaleres overflade, den Professoren havde en lille prøve med af, den vide sten, saa var maalet nok naaet. Jeg er fyldt af den mest brændende lyst til experimentere med kalken, men jeg kan jo desværre endnu ikke faa tid til det ogsaa, jeg maa nok først lære at beherske det som det er, for at kunne gøre
●5● [Mappe 82 nr. 17b]
det bedre. Jeg har selv haft den stolte tanke at engelen jeg nu arbejder |med| skulde blive overført og blive hængende paa stolen, og det vil jeg arbejde paa at faa gennemført, - jeg vil blive ved med at male den indtil Petersen tillader dette, saa ved jeg også at jeg har været et skridt i frescoen. Det lykkes maaske hverken anden eller tredje gang, i hvert fald vist ikke anden gang. – men lykkes skal det, og helst som god copi, den er
●6●
virkelig saa smuk og Det fortsatte arbejde gør den kun mere kær. Jeg ved saa godt hvad der mangler derfor tror jeg ogsaa at kunne gøre det, hvad jeg hidtil har lavet maa ikke betragtes som nogen art kunnen fra min side, det er altsammen forsøg, de er mislykkede, men det maa de jo være i begyndelsen. – Samtidig tænker jeg stadig paa mine udkast til kirken og jeg arbejder med ideerne hver dag, nu tror jeg at have [?] ”Bebudelsen” og ”Fødslen” og vil nu tegne den væg helt op i maal, til Professorens
●7●
bedømmelse. Professoren mente en dag at jeg arbejdede med andre forudsætninger, og [?til] end Professoren selv, hvis det syntes saa er det udelukkende min egen hidtidige uklarhed der har forvoldt det, det billede Professoren viste mig i dag af ”Madonna” har jeg selv syntes var det der laa mig nærmest af alt hvad jeg har søgt, netop saaledes vilde jeg helst have at Sindal Kirke skulde males, og slider jeg ud fra dette i mine skritser vil jeg underligt bede Professoren
●8●
hjælpe mig. Jeg vilde blive dybt fortvivlet hvis jeg mistede Sindal Kirke, den hager jeg mig fast i med hele min kærlighed til netop alt hvad den byder mig, og alt det den betyder for mig. Jeg maa ogsaa sige Professoren at jeg aldrig har været saa lykkelig paa skolen som nu, paa dekorationsskolen har jeg fundet en visdom som er saa overvældende at det kniber med at faa rede paa Det hele, og tag i det, - men naar jeg vil det saa stærkt maa det lykkes. Jeg beder Professoren til give denne bedømmelse
d Ærbødighed
Elof Risebye