1854-09-27

Mappe 13 nr. 1a
Nysø den 27 Septb
For dog endelig en gang at komme til at skrive til dig maatte saa bestemt foresætte mig at begynde paa din Fødselsdag men kjære Georgia, alligevel fik du dog næppe Brev [fra mig] naar det dog egentlig er dig som skylder mig Brev, hvis du ikke var udenlands; men den som er udenlands er det dog næsten en lille Smule Pligt at skrive til. Til Lykke til din Fødselsdag fra mig. Hvor du dog var en en lille bitte En dengang jeg første Gang gratulerede dig til den dag, den staar meget tydelig for mig fra den Tid men hvad der næsten staar endnu tydeli=gere for mig er den lille hvide Suppe=Tarin og det udmærkede hvide Porcelæn Stel, vi Smaa, vort eget lille Selskab ved vort eget Bordspiste af paa den dag, ja det var en Herlighed hvortil Jorden Neppe nu har Mage, ils sont passées ces jours fêtes, men vi lever dog endnu og have det i os at kunde tænke tilbage derpaa; og vi have ogsaa det [som vi fik i vor Barnedaab] samme gjør at al det Mindste og al det Største
-2-
af Glæde han har rørt sig i os [nogensinde] i hele vort Liv hvis Glæde er endnu større end den Glæde det frelser, ligesom det at see Gud bliver nu endnu større Glæde end al det Andet glædeligen nu ved hans Ansigts Lys skulle see. See saadan kan jeg godt snakke Georgia, og alligevel med min Natur og mit Hjerte være saa afhængig af dette jordiske Liv, saa bevægelig og lidenskabelig i det Jordiske, at endog de Fleste som slet ikke have hengivet sig til Christendommen ere langt roligere Mennesker end jeg; hvilket jeg ogsaa ofte skammer mig dybt over. Tante L? kom i dette Øjeblik herind og bad mig hilse dig saa meget, hun havde tænkt paa din Fødselsdag før jeg sagde hende det. Jeg vilde jo gjerne fortælle dig om hvordan denne Sommer er gaaet, naar jeg blot nu havde dig og vi to gamle Venner og Kousiner (kan du huske hvordan Tante Sysette kaldte os de to Kou=

-3-
=siner og hvor det morede os at hun fortalte hun havde læst for hos ChrW et digt som hedde ”de to Kousiner”) kunde gaae op og ned ad Havestuen og de andre Stuer, passiarende i Mørkningen; men skriftlig men skriftlig kan jeg saa daarlig komme ud af at fortælle. Jeg husker kun en lille Begivenhed som jeg kan more dig med det var en dag jeg jeg sad i mit Kammer og hørte Moder, Tante og de Andre ganske fornøjet sige ”Goddag efter at jeg havde hørt en Vogn rulle op i Gaarden. Jeg kunde høre paa dem, Maaden de sagde Goddag det maatte være meget nære Bekjendte eller Familie, men jeg vilde dog ikke vove mig ud, for hvis det dog ikke var Nogen jeg brød mig om, saa maatte jeg jo dog holde her og underholde dem naar jeg først engang var sluppen i Snaren. Jeg kunde ogsaa høre der var Børn med og jeg sad og spekulerede paa hvem af vor Familie eller Nærmeste som havde Børn; saa kom Moder ind og sagde ”Har du ikke hørt at Betty er kommet med sin lille Pige.” Hun var her da en Hele dag og jeg havde overordentlig megen Fornøjelse af hendes Selskab og din lille Guddatter Katrine vandt alle Hjerter. Betty talte ogsaa
-4-
om dig og hvor meget hun holdt af dig, hvilken megen Sympati hun altid havde havt for dig o.s.v. At vi talte om Sommerferien 1847 og at hun opfriskede Erindringen om den Tid for mig da jeg ikke har set hende siden da, kan du nok vide. Du kan ellers ikke tro hvor megen fornøjelse vi havde af at have Titus her i Sommer. Han var saa rar, fornuftig og barnlig, god og saa uhyre taknemlig for sin Skjebne og Stilling Han talte han fandt nu baade det Skjønne og det Interessante ved Han havde Tid at blive her fire Uger, men han blev kun tre fordi han syntes at han ikke havde godt af at drive længer skjøndt han morede sig saa udmærket sagde han, det er mig en storstor Fornøjelse at Titus er saa flink og rar. Jeg havde adskillige roligente sispyter med ham og skjønt vi deri holdt paa og Grund= forskjellige Meninger viste der sig dog en Sædeligheds????Det er det, der står, ordet har vist ændret betydning siden) Følelse, Alvor og Agtelse fra Andres hos ham som giver mig et Glimt af Haab om at Gud nok en gang kalder ham bad han dog Georgia om at læse lidt i Luthers Huspostil [blot] en lille Smule for den maa han bestemt forstaae bedre