1854-07-21

Fru G. Skovgaard

Monsieor

Hr. Kons. Dalgas

Livorno

consul de Danmark

Italien a´Livorno

Aabenraa d. 21. Juli

Du er da rigtig en velsignet rar Pige, Kone ville jeg sagt, til at skrive Breve, det er akurat som saae og hørte man Dig lyslevende for sig. Tak min egen Kjære G. tusind Tak derfor, du kan ogsaa tro dine Venner nyder dine Breve, og jeg skjønner saa umaadelig paa at du saadan vedbliver at tage mig med, endskjønt jeg er saa gruelig slem, du maa ikke tro jeg bilder mig ind at jeg gjør Gengæld, naar jeg nu skriver, nej det er saamænd langtfra, for det kan jeg ikke med min bedste Villie, men jeg skriver fordi jeg tror hvad du siger, og vil gjerne gøre derefter, og blandt andet sagde du at jeg skulle skrive og det trods det kun er Vis Vas der kommer til at staa paa Papiret. Saa nu skulle da ogsaa den Rikke strax give sig til at skrive, just som jeg havde noget rart at fortælle og tage den Smule fra mig, for hun har jo sagtens talt om sine Puslinger om sit Huus vel i det hele taget, men hvad hun ikke har kunnet sige dig er at jeg rimeligvis tager til Vedbek medens Susette

-2-

er med sin Fader i Jylland og længer end 8 Dage ind i August tør Rikke nok ikke blive derude, du ved vel nok at hun vil ligge herinde i Byen og tager saa den ene af Pigerne med sig. Winther er jo saa meget herinde det vil vel nok hjælpe en del, men strengt bliver det dog for den kjære Rikke, og jeg ønsker saa usigeligt at hun ikke som sædvanlig maa vente den lange lange Tid. For resten synes jeg skam hun er flink, mod forrige Gang, og naar nu bare Humøret kan holdes ved lige, saa har jeg det allerstørste Haab. Det var rare dage jeg nys tilbragte hos dem, kun Skade men Spadsereturene kunne aldrig strækkes ud til Aggershvile, som jeg stadig havde en besynderlig Længsel efter, det forekommer mig bestandig som jeg skulle see Eder, naar jeg bare kom paa de Gamle kendte Pladser, og blev naturligvis for en del skuffet da jeg endelig en Formiddag naaede derned med lille Marie, der var ikke nær saa venligt som før, ikke en Blomst i Haven, ja Ærterne og Salaten stod rigtignok paa den selvsamme Plet, saa jeg maatte tænke paa Kristian Jyde; til Winduerne nyttede det

-3-

ikke jeg skottede, men saa ud i Skoven der var der yndigt og smukt akkurat som i fjor og havde saa bare Maries smaa Been kunnet holde ud til Rundforbi, eller blot til det omfaldne Træstamme jeg havde bestemt seet Skovgaard sidde og male, men jeg maatte lade mig nøie med mindre og var glad, lille Marie var saa sød, og det var saa nydeligt at se hendes Glæde, ved at gjenkende et [?] fra i Fjor og hvor det [?] naar jeg fortalte om den og den Gang naar hun selv havde været med.

Der er gaaet et Par Dage siden jeg skrev og nu skal jeg fortælle at Jonna den 20de fik sig en lille søn, som var flink i en 3 – 4 dage, men om Aftenen var den ikke rigtig rask og døde saa ud paa natten. Stakkels kjære Jonna som maatte miste sin lille Dreng, dog Gud være lovet hun selv er flink. Elise skriver vist herom ligesom om Fru Grundtvigs død, i det mindste har jeg bedt hende gjøre det, og sagt hende at sende det til Livorno, da dit sidste Brev først i Morgen sendes til Nysø, hvor jeg da ogsaa tror det træffer Ditlev, der for en 14 Dage siden forlod Lolland med Skovrideren for at tage til Herlufsholm i Forretninger, og derfra til Nysø i [?] saa du kan da vide at han har det godt. Fra min Broder Henrik har vi haft Brev fra [?] han skal for 3de Gang til Rio, og saa kommer Skibet her hjem, saa om det er Guds Villie, da har vi ham i November eller Decb. Som da er os en Glæde at tænke paa.

Eders kjære Gamle nede paa Kunstnen ser jeg dog vel jævnligt et lille Svip ad Gangen, hun har lovet at sende Brev op til mig saa det kan komme til i Morgen, det er nok lidt strengt i denne Tid at Mæglernes er borte, men vi har da ellers en prægtig Sommer i den Maade og jeg taler næsten ikke om om de med hvordan I dog skal et lille Huus, eller en god Leilighed, det er dog gyselig fortrædelig at den Grund ikke kan komme til Salg at der kunne blive Ende derpaa.

Susette besøgte vi forleden og skal hilse mange Gange, hun havde den Dag noget Cholerine, men saa for resten godt ud, ja bliver nu næsten for feed, de har nu en Pensionær til, men en stor Dreng som nok ikke bliver synderlig længe. I Ratzeborg har de det alle saare vel, men skade at jeg ikke kan sige dig det mindste om Magdalene. Det sidste Brev fik jeg forleden fra hende (Fru Monrad havde ogsaa læst det) men i Konvolutten stod bare Magdalene og Gertrude med de tilbørlige Adjektiver [?]

|Siden Lisa ikke fik skrevet ved du maaske næppe at Enrico for længe siden er fra Byen i Nærheden af Viborg, han har noget at bestille med en Bro|

|der skal lægges over Viborg Sø og Marie er Natur ogsaa derovre. Charlotte|

|slaaer nok din Boe op hos Sysette en kort Tid i Ferien. Hils nu vor kjære [?] og saa din S. ret saa hjertelig fra Moder og din Gertrude . den 27de Juli|