1912-03-20

Mappe 20

Brev nr. 12

20. marts 1912

Kære Agnete

Fra Johan Thomas har vi jo fået at vide, at Din kære moder nu ikke er hos Jer mere, og Ingeborg og jeg tænker jo derfor meget på Dig og også Dine søskende især, men naturligvis også på Joakim og børnene. I omsluttede hende jo alle inderligt, og vil alle savne hende meget. Lykligt for Jer, at I dog beholdt hende så længe, - ja det må det jo være, men det er noget, som jeg næsten kun ved refleksion kan sætte mig ind i. Ja jeg kunde ønsket Dig at have beholdt hende langt længere, og børnene. Nu er det måske tvivlsomt om Marie vil kunde vedblive at huske sin mormor – i alt fald tydeligt – hos os er det

-2-

jo sådan, at Elise ikke har anelse om sin mormor. Imidlertid var Din mor vist nu træt, og jeg tænker, at I selv mener, at det var godt for hende, at hun ikke skulle blive svagere. Et sjældent harmonisk liv er det vist, at hun har levet og nu afsluttet og meget lykkeligt har det vist været, så hendes skikkelse vil være Jer at såre skønt minde, som I vil gemme på, som en meget stor skat, og som vil både lyse og varme på Din fremtidige vej.

Jeg ligger i sengen og skriver, men jeg håber da på, at kunne nå med til begravelsen, skønt jeg er meget mat endnu. I går havde jeg ikke kræfter til at skrive til Dig, og det trætter mig også i dag, men hvis vejret bare bliver godt, så

-3-

tænker jeg da, at det lykkes, i alt fald dersom det ikke skal være i denne uge. Svært har jeg altid ved at udtrykke mine følelser, så dette brev, som er skrevet med en mat hjerne, beder om en varsom læsning, ellers siger det vist ingenting, og jeg vilde dog så gerne, at Du følte, at jeg inderlig føler for Dig. Ja nu føjer Ingeborg vist lidt til.

Din hengivne svoger

Niels Skovgaard

Kære Agnete!

Ogsaa jeg maa sende dig en kærlig Hilsen, og mindes din lille søde Moder, som jeg med Sandhed kan sige, at jeg holdt saa meget af! Og jeg ved, hvad der er at miste en elsket Moder, som har ofret alt for en af hvad de ejede og havde; det er saa forfærdelig tomt ikke at have sin Moder at

-4-

ty til i Glæde eller Sorg, men vi skal vel lære noget af det ogsaa; maaske lære at længes længere frem, tror de ikke?

De kærligste Hilsner til Joakim, dig selv og alle eders 9

fra eders hengivne

Ingeborg Skovgaard