1896-02-21

Mappe 53-23

21-2-96

Kjære Kone! Forleden bad direktøren for Kongens godser hr ”Weismann” en ganske ung mand, dvs. yngre end os, os ud til Tatoj. På grund af Ebbes dårlighed blev Ingeborg og Niels hjemme. Vi andre 3 tog af sted tidligt om morgenen. Vejret var gråt, ved [?] Station havde W. lovet os vogn, der var ingen. Så kom der noget der lignede en dagvogn med solsejl, heldigvis gik de græsktalende damer hen at spørge kusken, om han var den rette, og han blev såre henrykt over, at vi var de rette. Så rullede vi af. Nok med gråvejret, solen stod op i klar himmel, men blev hurtigt dækket af et lag klippegrå skyer, det trøstede os dog, at vi hist og her så tilnærmelsen til soldatsbukser og for ude et par rigtig store. Der glimtede også lidt sol oppe på siderne af Parnabjærgene! Vi blev vel modtagne af ungkarlen med sine tre hunde, fik spejlæg og kaffe, kom op at se museet som Münster havde samlet, potteskårene var tarvelige, de udstoppede dyr og fugle og [?sagerne] var ganske morsomme, insekterne kun pulver og tomme nåle. Så fik vi en bedre middag og noget efter gik vi en pæn tur.

Der er, nej stop lidt, vi så også kongens sommer
|disse anemoner er fra Megara|
-2-

slot indvendigt. Der var dejlig udsigt, og der er skøn skov, men der passes også godt på den med gendarmer, ellers vilde de tossede grækere snart ødelægge den. I den yngre eller halvgamle skov stod hist og her dejlige gamle fyrretræer med faste runde kroner. Hjemkomne levede vi atter højt. Vi gik tidligt til sengs for næste morgen skulde kaffen være på bordet kl. 7 at vi kunde nå op på toppen af Pharnes (ikke Parnas) og tilbage igen inden kl. 1. Frk. Lunn var lidt forkølet og blev hjemme, vi andre 3 gik på. Krokus og Anemoner stod hist og her udprungne, både nede og opad, blandt buskene eller op træerne var det navnlig jordbærtræet som fangede øjnene, men der var også vedbend, anolax, oliven, sypresser, disse to sidste dog vist ikke opad bjerget. Nå, vi fulgte en bæk, og snart opdagede vi med glæde, at sneen var hård, så den i stedet for at forhindre vor opstigen, tværtimod lettede den betydeligt.

Oppe var der dejligt, øverst var der gamle edelgran, Enebærris, snebjærge, og så den blå luft. Det var så vårligt at høre sneen dryppe funklende
|Niels beder hilse dig og børnene|

-3-

dråber fra grenene. Jordbærtræernes røde stængler så herlige ud i lys genskin fra og mod den hvide sne, vi nåede snart ned til dem, for helt oppe var sneen så hård, så vi satte benene sammen og gled ned ad i gode skred, som på ski. Alt gik så vel og hurtigt så vi nåede ned vist godt en time før beregnet. Godt gjorde det at komme til civilisationen, få vasket sig og sine fødder, vore strømper og morgensko, og så lægge sig på sofaen i det lyse værelse med åben dør til en veranda, solen skinnede vist gennem døren og en flue summede i vinduet. Så kom middagmaden, vi gik senere atter en tur, fik så en kop the og af sted til stationen og Athen. Der traf vi desværre Ebbe omtrent ved det samme, lidt feber (det har han vist haft i flere dage) I morges var han friskere, men han er rød i halsen, det er nok rigtig forkølelse, han har for resten appetit nu, men klynker dog en del. Vejret er køligt, sommetider lunere, solen skinner sparsomt, det er ualmindeligt kold vinter her i år, men i museet lever jeg højt hver dag.

Det er svir at gå og se på varerne og tegne dem. Jeg har tegnet en med en Sfinks som flyver bort

-4-

med en ung død mand. Der er det at sige på den, at han holder ikke godt med bagpoterne, og vingerne bærer heller ikke godt, men linierne er skønne og han ser alvorligt underligt ud på ham, den er højst ejendommelig og skøn. Tak for dit Brev og tak J.T for hans to. Han må nu ikke være alt for vred på mig fordi jeg er rejst, nu bliver han jo en stor dreng medens jeg er borte, bed ham så også blive en god dreng, så har han noget at øve sig på til jeg kommer. Hils og tak Mammy for hendes rare brevkort. Juleroserne hos Dig er da så meget bedre udviklede end anemonerne hernede, de er så små i år. Hvad var det du hørte i Musik foreningen (Cæcilia mener jeg)? Ja, Du det bliver sjovt at komme ind ad mellemdøren håber jeg, men Niels trækker det vist ud i maj for Ebbes skyld. Det kan blive galt nok at få ham hjem, venter de for længe kan mælken jo ikke holde sig. Nu er der gået 38 dage og inden jeg får svar på dette er der gået over 50, det bliver.

Lev nu Vel kjæreste veninde. Kys alle børnene, er Peter tit hjemme for forkølelse? Tager natteuroen på dig? Tænk, endnu har Ingeborg ikke mistet hår, men hendes krøller har glattet sig ud. Hils alle.

Din Mand
|Ingeborg beder hilse mange gange| |Europas posten gaaer og kommer 3 gange om ugen|