Skovgaard
1883-05-25
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Susette Cathrine Holten
Document content
Awaiting summary
Transcription
Roma 25 Maj 1883.
Kjære Cathrine!
Jeg skriver til Dig, skønt det meste af brevet vedkommer Niels, hvis han er i byen, hvis ej bliver det til almen eller speciel drøftelse. Nu først det til dig. Jeg beder Dig bringe Onkel en frisk hilsen og lykønskning på hans fødselsdag. Dernæst! billedet fra Latterand ”udsigt mod Albanerbjærgene” er nu færdigt, jeg har afleveret det til arkitekturemaler Hansen som tager det hjem med om en uge og bringer det ud til Dig. Vil Du så spørge ham om transporten har kostet noget, og hvis den har, give ham beløbet. Frøken Puggård må naturligvis give rammen og blindrammen, jeg må have de 50 kroner ubeskårne, d.v.s. hvis forsendelsen koster under 2 kroner skal jeg nok betale den, ellers må hun også give den; jeg tænker den bliver ikke mere en nogle øre. Men bild nu ikke folk ind, at de almindeligvis kan få sligt et billede for den pris, det er kun undtagelsesvis jeg går ind på det, kun når det passer mig. Forøvrig håber jeg hun er fornøjet med det. Så beder jeg Dig eller Niels bestille en ramme til mig, 25 3/8 tomme høj og 33 1/8 tomme bred
-2-
kantkasse, hænge på denne led færdig til sommerudstillingen, uægteforgyldt, Den må være mellem 5 og 6 tommer bred, jeg tænker vedbenrammen kan bruges, hvis den kan fås i det mål; Du kan se vedbenrammen omkring Kabells lille billede som la Cour ejer, men det er i lille udgive, den findes vist meget større. Så er der den om Rumps efterårsbillede, også i la Cours eje, men den er lovlig dyr; imidlertid en flad fin ramme skal det være, i nødstilfælde kan I jo gå til Scheldtved, han har en flad med olivenblade, den ser vist omtrent sådan ud og fås i flere størrelser, nå gå nu bare efter Din fornuft, så bliver det nok godt, få den færdig i rette tid og hav tak. Nu kommer hummelen, i dette tilfælde, lejligheden. Men min mening om at leje lejligheden til Doktor Jessen på 3 år, er denne. At kan vi ikke få andre lejere med det første, er jeg villig til at gå ind på det, under forudsætning af, at der bliver opstillet en ordentlig kontrakt, så vi ikke risikerer noget i juridisk hensende, i moralsk d.v.s. omgang er jeg ikke så bange for det, vi er så lidt hjemme. Træerne i haven må jo som sagt ikke røres, og andre
-3-
forandringer som han ønsker, kun med vort samtykke. Vi vil heller ikke love fremdeles at leje den bort på 3 år til, det er noget der kan tales om til den tid. Se at få lidt at vide om kapteinen. Vore vindruer synes jeg gærne han kunde lade i ro, men kan han ikke vil det dog være uforsvarligt at lade lejligheden stå tom for deres skyld. Angående reparationer, så tror jeg huset er i god stand, men i alle tilfælde synes jeg ikke, der kan gåes ind på videre reparationer så længe Niels og jeg er udenlands, og hvem skal vi få til at tage sig af det. Planter han roser isteden for vindruerne kommer
de naturligvis til at tilhøre ejendommen, hvad andre små roser han planter har han vel ret til ad åre at tage med sig, det finder jeg da rimeligt. Angående Pedersen og Cathrines frygt for at jeg skulde gå hen og gifte mig, må jeg svare at jeg skal først forælske mig tilstrækkeligt til at fri, så skal jeg have frieriet overstået, så skal jeg have ja; dermed er jeg vel forlovet, men så skal jeg giftes, (i parentes, at få ja kan tage ubestemt lang tid, og lad os regne at jeg får det straks) så er det brylluppet, som i
-4-
bedste fald næppe kommer før et halvt år efter den offentlige forlovelse og så, ja så kan det kanske endda vare 3 og 3 år til inden jeg kan leje en lejlighed på 1000 kroner om året, så i den retning er der ingen fare. Niels har vel fået mit brev, hvori jeg frabeder mig katalogens tilsendelse. Ja nu har jeg tilbage kun at bede Onkel hjælpe os så godt han kan med vort hus, jeg stoler på hans omsorg, og er ham meget taknemmelig for hvad han gjør for os. Billedet til den ramme jeg har bedt Dig bestille er et jeg uformodet, men kun sansynligvis, får færdigt til sommer udstillingen, og sender hjem med Hansen. I anledning af dets fuldførelse kommer jeg vist ikke på landet før 3die Juni. Undskyld at det brev er stik modsat skønskrift o.s.v. men jeg har så travlt. Hils nu alle på det bedste Din broder Joakim.
Har Goldschmidt endnu ikke været med pengene.
Billederne sendes til Mogensen

.jpg?locale=en)
.jpg?locale=en)
.jpg?locale=en)