1849-08-25

Til
Hr Landskabsmaler Skovgaard
Provst Ingersløv paa
Liselund
pr
Stege

Thorsdag d. 25. August

Jeg kan slet ikke forstaae mig paa Postgangen; Jeg har sendt 3 Breve fra Kjøbenhavn til Dig, Du min Egen! og jeg troede, jeg havde faaet Svar paa det første i dag; men jeg seer jo af Dit Brev at det sidste Du har faaet var fra Nysø. Naar Du faaer dette haaber jeg da, at Du har faaet Alle de andre og har seet deraf, at jeg har havt netop de samme Tanker som Du angaaende vor Reise, men at jeg tillige har just flere Betænkeligheder derved; nu da jeg har faaet Dit Brev, synes jeg [Overstreget?], det er bedst at Du kommer hjem, saa kan vi bedre tale sammen om det Øvrige.
Monrad, det er rigtignok kjedeligt med ham, men efter den 27de er der dog endnu
●2●
et Par Dage tilbage af September, hvor vi dog maaske idetmindste kan være lidt sammen med ham. Kom nu for det første, det Øvrige giver sig nok.
Aa! jeg skal være saa elskværdig! saa mageløs elskværdig, og slet ikke bryde mig om hans særlighed, naar jeg bare faaer en lille Tegning.
Du tænker nok, ”Det er en god Sans, saa elskværdig skulde hun alligevel være”; men saa maa Du selv hitte paa noget bedre, for nu kan jeg det ikke. Jeg kan ikke rigtig komme ud af at skrive idag, deels fordi jeg skal skynde mig da min Pige skal have det med paa Posthuset om lidt, og deels fordi jeg ikke har faaet Svar paa det meget, der staaer i de forrige Breve. Du maa derfor nøies med lidt, og det ovenikjøbet Daarligt.
●3●
Du faar heller ikke flere Breve fra mig, for hvis jeg sendte flere afsted naaede det Dig vel ikke; nu skal vi jo ogsaa snart sees. Jeg glæder mig dertil kan Du tro.
Iaften skal jeg over til Høyens, men jeg glæder mig ikke rigtigt dertil, jeg kan jo ikke faae Dig med, hvad duer det saa til? Men saadan maa jeg jo ikke tale, saa bliver jeg jo en kjedelig Een, der kun tænker på sig selv.
Men nu vil jeg holde op, for kjedelig er jeg allerede bleven, kan jeg nok mærke.
Farvel saa længe, Du! Hvor jeg glæder mig .
Din Georgia