1884-01-26

Mappe 42 brev 22 B

Naturligvis den mest fortryllende af dem alle sammen. Harald, Zigeujner, Busk sort Fløjels Riddder, Glahn, napolitansk Fisker, Planter, med noget der lignede en Champignon paa Hovedet.
Og saa morede vi os i den Grad, og dandsede aldeles som vanvittige, vi havde en herlig Lirekasse og Jens Hansen drejede den. Ja hvordan vi geberdede os, det er nu slet ikke til at beskrive, vi bare fløj om som vanvittige, en Gang imellem sang vi lidt til Afveksling, paa Trappegangen der ogsa var forskjønnet med Draperier og Japaneserhængelamper. Jo længere Tiden gik, jo lystigere blev vi, vi dansede ikke længer som andre skikkelige Mennesker to og to, nej lutter Solo med vældige Hop og snurrende Toppe imellem hinanden alle sammen paa en Gang, og de mærkeligste Ture og
-5-
Balletter, alt sammen opfundet lige med det samme, til sidst blev det saa vildt, saa jeg var bange, Jens Hansen skulde tro, vi var gale, saa sendte jeg ham hjem, og sagde vi skulde nok dreje selv, og Edna, der jo ikke dansede, drejede saa, og hun saa saa vederheftig og æresfrygtindgydende ud, saa det enstemmigt blev vedtaget, hun skulde være Truppens Oldemoder, og vi, alle hendes Oldebørn, dansede Krigsdans foran hende og udsang i høje Hyl (nærmest) hendes Pris.
Saaledes blev vi ved til 3, saa drak vi Kaffe og sad og sludrede, og Glahn holdt en Tale hvor han forbavsedes over, hvor pæne stille og artige vi havde været, han havde været i mange Børneselskaber, men han havde aldrig oplevet, at man havde været saa stilfærdige før.
Saa trak vi i vore Støvler og Overtøj og
-6-
vandrede saa af kl. 3 ½ i flok og Følge, vi havde nemlig forud bestemt, at vi vilde gaa, for ikke at være afhængige af Vogne. Niels trængte ogsa til en lille Luftning og fulgte saa mig helt hjem, og da vi saa kom til min Dør, saa laa der to pærefulde Banditter og sov paa Dørtrinet. Saa jeg kunde ikke komme ind, heldigvis kom der i det samme en Ungersvend vandrende, der saa meget pæn ud, ham attraperede vi, og saa viste det sig, at han kjendte Fyrene, saa fik han dem op og hjem og jeg kom hjem og i Seng. Det er en herlig Opfindelse at gaa hjem efter Baller, det gjør jeg altid i den senere Tid, saa er man slet ikke forsovet bagefter; jeg stod op Kl. 9, vandrede saa ud i Rosenvænget at hente noget, saa hjem til Frokost, hen i Søndervangsskolen, saa hen at gjøre en Visit i Rømersgade, saa ud til Middag til [?] og jeg var slet ikke ødelagt.
-7-
I Gaar var jeg hos Aggersborgs, de er blevet aldeles truppegale, det er saa gruelig grinagtigt.
Kan Du begribe, at Ploug endnu ikke har ladet et Ord høre fra sig, jeg gad vide, hvad den Historie skal ende med.
Vi har det for Resten godt alle sammen, jeg haaber Faster kommer med til min Fødselsdag, som Du maaske ved er paa Tirsdag, saa kommer hele Carnevalsselskabet sammen igjen det kan blive vældig sjov, vi tænker paa alle at gaa i Theatret sammen om Aftenen, hvis vi faar Billetter, men det er vanskeligt, Elverhøj gaar.

Den 27ende Mange tusind Tak for Fødselsdagsbrevet, det kom lige nu og jeg kunde ikke modstaa at læse det; du har det rigtignok lækkert: og mange tak for den lille Nål, lav den endelig uskyldig, det er det lækreste. Gid Du vilde drikke min Skål i Harpixvin! Niels sendte Brevet til Ploug, det syntes vi var bedst, men vi har intet Svar fået. Jeg længes voldsomt efter Dig. Jeg har mange Hilsener fra Gudmoder og Niels, der skriver en af Dagene. Fra Sofie Holten skal jeg ogsaa hilse meget. Niels er endnu ikke færdig med det store Billede, han smaasysler med forskjelligt, for Resten regnede vi ud forleden, at det slet ikke var det værste for en Maler at været lidt productiv, i det mindste i vort lille Land. Jeg selv har endnu ikke haft fat i noget af videre Interesse. Farvel hav det rigtig godt. Kom til Sebtember senest. Fasters Fødselsdag synes jeg det var saa passende Du kom til.

Lev vel min gamle Dreng
Vil Du hilse Zarthman.
Din lille Søster