December 1908

Mappe 44 brev 28
Afskrift
Kjære Cathrine! Jeg har i da fra Joakim [?], jeg kan ikke råde ham til andet end at lade dem blive stående her. Vel kan jeg så godt forstå dine følelser og er kun glad ved, at Du længes hjem og nødigt vil have Åge til at blive Amerikaner, men jeg kan alligevel ikke forsvare at tilråde at føje Dig, og heller ikke kan jeg forstå, at det kan spille nogen rolle for Dig, jeg mener reel rolle, for det kunde muligvis være en ret stor opmuntring. Ganske vist ved jeg ikke hvor mange penge der står men det kan næppe være så mange, at den måske ret store renteforøgelse, du kunde få i Amerika, kunde blive til så meget at Din hjemkomst blev rykket synderligt nærmere. Da Du dog må blive borte i en årrække, så kan det ikke sige meget, om Du kom nogle måneder før. Jeg husker ikke rettere, end at det forholder sig med de penge på den måde, at det var Jeres indbo, som vi vilde skåne for Jer, men sådan at det var Åges, og da I besluttede at rejse, så I altså ikke længere havde brug for indbo hjemme, at det så blev gjort i penge og sikret Åge , for at han ikke skulde risikerer at komme til at stå tomhændet. Det er jo i virkeligheden en gave familiens kreditorer har givet Åge, og det var meningen, at der skulde være noget sikkert for ham. Dette blev naturligvis gjort velovervejet, og jeg indser ikke, at forholdene har forandret sig sådan, at der er grund til at se anderledes på det. Selv om det nu går godt for Jer, så er der dog ingen der ved, om det bliver ved, og jeg er nødt til at sige Dig rent ud
-2-
at hvad du skriver eller mulig får i sinde at skrive, om jeres muligheder, så vil jeg ikke regne dermed. Hver gang jeg har rettet mig efter hvad Du har villet på det område, så har det været galt. Du er sangviniker og Du ser altid det som det rette, som behager Dig bedst, og Du lader Dig let besnakke af Nicolaj, som ligeledes er sangviniker. Derfor, selvom det er rigtigt, som Du skriver, at I slet ikke vil spekulere med de Penge, da stoler jeg slet ikke på at I holder det løfte, selv om jeg godt nok tror at i det mindste Du mener det nu, men jeg tror , at fristelsen kunde blive jer for stærk, så stor en rolle som pengegevinst spiller for Jer.
Det er muligt at de store Renter i Amerika kan [?] i sikre papirer, som du tidligere har skrevet, og det er vel nok ret små renter I nu får, men jeg mener, at det er Joakims pligt at passe på at Kapitalen ikke går tabt, og det kan han ikke, når den anbringes i Amerika, og selv om der har vist sig meget råddent i pengeforholdene i Danmark, så er dog vist Overformynderiet sikkert nok. For øvrigt ved vi jo ikke om pengene ikke er anbragt i papirer, som blot opbevares i Overformynderiet. Ja det bliver jo Joakim som kommer til at afgjøre det, men det er vist ikke engang let for ham at få pengene ud, selv om det måske lader sig gjøre. Men hvis ikke [?] Holten råder til det, da synes jeg dårligt Joakim kan forsvare at tage pengene ud og sende jer. Ja kjære Søster, jeg ved nok, at det
-3-

Mappe 44 nr. 28b
jeg har skrevet vil bedrøve Dig, men al min erfaring gaar ud paa, at jeg skal handle som jeg selv synes er rigtigt, og ikke lytte efter hvad Du udmaler og forsikrer. Der er så meget, jeg holder så umådelig meget af hos Dig, og sådan som Du tager det, når det kniber, og især har taget den svære tid, I har haft i America, inden det begyndte at gå godt, det beundrer jeg, men der er også det, som jeg synes, Du tager galt på, og hvori jeg ikke kan være enig med Dig.. Det var nu den ting, men nu vil jeg gjøre et forslag, eller rettere Ingeborg og jeg vil gjøre det, for vi er enige. Nemlig at Du så længe Du er i Amerika og arbejder for at kunne komme hjem igen, at så længe tænker Du ikke på at afbetale noget til os. Du har jo allerede sendt noget en gang, og Du mente jo at kunne fortsætte dermed, men når Du istedenfor sætter de penge, Du ville sende, på rente, så kan Du måske på den måde tjæne omtrent lige så meget, som på den anden. Ja jeg ved det ikke, for jeg ved hverken hvor meget der står i overformynderiet eller hvor meget Du efterhånden kunde afbetale, men det første er vist ikke nogen herregård, og det sidste blev dog måske en del, hvis det går godt med arbejdet fremdeles. Så når Du engang kommer hjem, kan Du altid tænke på, om Du kan afbetale gælden, men det er en ting som Du ikke må lade trykke Dig. Broder Niels