Skovgaard
1896-01-18
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Agnete Skovgaard
Transcription
Mappe 53 nr. 6
Fru Agnete Skovgaard, Rosenvængets Hovedvej 27. Kopenhagen Ø. Dänemark
Kjære Kone. Endelig kom vi da gennem det langsommelige Tyskland, og vi kom endda overmåade bekvemt igennem, vi var næsten hele tiden kun os selv i kupeen. Også rullede vi ad Luzerne til. Inden det mørknede rigtigt så vi de snedækkede vilde kanter op mod luften, et sted hvor den var klar det var aldeles herligt, så underligt stille vejret klart da virker. Det var ganske mørkt da vi kom her til. Du kan måske begribe at jeg ikke vilde til hotel Balance, jeg vilde ikke huske at den var der. Så spurgte
-2-
vi en drager, om han kunde anbefale os et hotel. Han førte os til et lille et som lugtede ilde, det gik vi fra og kom da til et herligt skønt ikke helt godt. Ellers synes her at være rart, og mad og vin var både rigeligt og fortrinligt. Jeg skulde skrive til Biskoppen derom i aftes, bare jeg ikke var så søvnig
den 18de nu skal vi ud at se søen og bjærgene. Desværre må vi tage hele vejen med banen, det er for langt hen på vinteren til at sejle. I aften ved syvtiden venter vi at være i Milano


