1850-12-30

Maglebye Præstegaard d: 30de Decbr. 1850.
Kjære Herr Skovgaard!
Vel havde jeg tænkt, at De til Straf for at De i Sommer forlod vor Egn uden til Afsked at besøge vort Asyl, først skulde have havt Deres efterladte Bog naar De engang kom smukt igjen til os og gjort Afbigt; men da der just nu tilbyder sig en god Leilighed, nænner jeg dog ikke at drive [?Henner] saa vidt, især naar jeg betænker, at jeg godt veed, at De dog havde i Sinde at see til os, og kun blev forhindret af det forrygende Veir, nu vil vi lade Straffen beroe dermed, at De faar Deres Bog i sin gamle forrevne Tilstand; da den allene burde have været forsynet med en ny ”Dragt til Reisen”. Jeg faaer saa desuden ved denne Lejlighed den Fordel, at jeg nu fra os Alle kan tilønske Dem og Deres ærde Forlovede
●2●
et Lyksaligt Nytaar, hvilket jeg af Hjertet ønske Dem, og som jeg troer De selv vil søge paa rette Sted og Maade.
Imidlertid glæde vi os nu i Haabet om, atter til Sommer at see Dem her i vor nye Præstegaard, hvor vi, Gud skee Lov! have det vel godt. Thi, i hvor det ellers gaaer, - vor Klint bliver nok ved at være Kjøn, og her i vor lille Kreds skal De stedse finde venlig Deltagelse, naar De med os vil vedblive at dele Deres Glæde over den. I dette Haab henlever jeg, Ærede Ven, Deres ærbødigst hengivne
P. Ingerslev

[?] Skrev At Deres gamle wært Hans Peter i Sommer døde af Typhus, har De vel hørt. Imidlertid troer jeg, det vil være
●3●
Dem kjært, at hans Enke, vis paa Deres Deltagelse, har bedt mig om, ved Leilighed at gjøre Dem Underretning herom - Ogsaa det ældste Barn døde kort efter Faderen!!