1886-12-18

Mappe 17
Brev nr 23
Albergo del Sole Pompei 18/12 1886
Kjære Faster! I dag for et år siden begyndte der en over alle bredder glædelig jul for mig, for da lovede min kjæreste mig, at hun vilde dele den og alt andet hernede med mig, hun sagde bare ja, men det betöd det alt sammen. Siden den tid har vi da også delt alt så godt vi kunde, og det er godt at kunne gjöre det bedre og bedre. Nu går hun en juleaften imöde, som hun aldrig för har kendt mage til, langt borte fra alle sine, ved foden af en vulkan, uden juletræ, men med blomster på markerne rundt om, valmuer, ja endogså en blå iris her i gården, og juletræet erstatter vi med en piniegren med stumper af en [?voksstabl] i. Juledag i kirken får vi heller intet af, men juleglæden kan vi få lige fyldig endda, for hvor 2 eller 3 ere samlede i Guds navn, vil han selv være tilstede, og så mange er vi, det er en stor velsignelse ved ægteskabet, at man så tit er det, eller er det som regel. Cathrine er endnu længere borte og ikke sammen
-2-
med sine egne, hvordan mon hun har det? Bare Du havde hittet på til julen at sende os en pakke af hendes breve, for vi ved næsten intet om hende, kun brevkort har vi fået fra hende. Niels er vel hos jer eller hos Tante Susette.

Jeg pröver at pynte lidt på brevet, ved at tegne Dig udsigten herfra mod Capri, jeg har tænkt at male den, den lille ö med borgen på foran. Capri, ser så æventyrlig ud, og farverne er så fine, så jeg ikke kan få dem, men jeg vil nu i lag med dem aligevel. Hils nu Onkel, Tante Ane og Tante Gine så umådelig meget fra os begge, begge önsker vi jer den aller bedste jul.
Din Agnete og Joakim Skovgaard