1868-09-01

Mappe 8 nr. 9.

Livorno. September 1868

Kjære gode Skovgaard!

I Marseille fik jeg den sørgelige efterretning om Deres og Vores store Tab. Jeg kan ikke sige Eder hvor meget det har bedrøvet mig og os alle her, at, endnu jo ung den stakkels Georgia skulde forlade os, og jeg har Tidt tænkt på at det vilde have været bedre, om jeg selv var død, da den gode Georgia dog var nødvendigere her i Verden end jeg som er [?] og gammel. Det var rigtignok to haarde Slag paa én Gang, men naar man betænker at min kjære Søster var gammel og at Naturen krævede sin ret, og at derimod Georgia endnu ung og saa nødvendig for at opdrage hendes børn

●2●

omgivet af en Familie, som elskede hende, saa skulde man næsten fortvivle om at der var Ret og Billighed for os forude. - Jeg vilde ønske at jeg besad Gaven at kunde trøste andre, men desværre forstaar jeg det slet ikke. Af Deres Venner og Jævnaldrende vil jeg dog haabe at de vil finde den Trøst, som De naturligt saa meget trænger til. Én som jeg formoder De vil finde meget Deltagelse af, er Deres Onkel Aggersborg, som Deres salige Kone holdt saa meget af og som hun kaldte vor anden Onkel Christian, og hvis Godhed hun saa ofte omtalte mig. Jeg er overbevist om at han som besidder saa megen Godhed, vil have givet alt for at trøste Dem og vil have været Dem af stor Trøst og Nytte i den sørgelige Begivenhed. Jeg var paa en liden Tour

●3●

oppe til Norditalien og til Marseille da jeg fik Suzettes brev, som ikke bidrog til at gjøre min Reise behagelig.

Da det var for Forretningens Skyld jeg gjorde den, og var kun lidt fornøiet med Resultatet. Hver Skib gaar nemlig saa daarlig, at saavel (og især) jeg som Aktionærerne er meget utilfredse med Affairernes Gang, og jeg frygter at vi i Aar i stedet for at vinde vil tabe. [Det var især for at se om der var noget rigt i denne Branche af Industrien at jeg gjorde denne Reise]. – Desuden havde jeg paa den Reise en saa overordentlig Hoste, som afspændte alle Musklerne, saa jeg ikke havde den halve Nytte og Fornøielse, som jeg vilde have haft hvis Vejret ikke havde været saa tvivlsomt. Jeg fandt overalt stor Forandring siden jeg var sidst i disse Egne. I Meiland var der bygget et Galleria Vitorio Emanuele, og gjort mange smukke, store Antag, som ogsaa ligger i et helt nyt Quarter. – I Genua og Marseille var der ogsaa bygget meget og gjort skjønne Antag; især i første By har de udgivet mange Millioner, og virkelig gjort storartige Antag og især ved Enden af Longchamp

●4●

hvor de bygger et Palais som med dets Beliggenhed er ganske høj, og Arkitekturen ligner noget til Akropolis. – 2 prægtige Trapper af Marmor ledte op til Bygningen og midt imellem dem kom et stort Springvand. Det var bestemt til et Museum og Bibliotek.

På Hjemrejsen besøgte jeg Toulon, hvis Arsenal er meget rigt og stort, og Nizza, hvor der siden [?Unionen] til Frankring er blevet bygget meget og gjort store Havneanlæg langs med Kysten. Forskellige Hoteller det ene større end det andet, og især Casinoet udmærker sig ved Arkitektur og Rigdom i dets Indre; bare Beliggenheden af Nizza og Monaco er dog det smukkeste af det hele.

Her er alt godt; Gustave med Familie er siden Begyndelsen af August her og bliver endnu nogen Tid her og i løbet af September gaar begge Familier til Seravezza, for at tilbringe Efteraaret her. Jeg haaber at disse Linier vil finde Dem og deres Børn i godt Helbred. Lad mig vide hvorledes det gaar Titus, og om han er tilfreds med hans nye Stilling. Vær ogsaa saa god at hilse min Søster Betty og alle Pårørende og Venner fra mig. Glem heller ikke Hr. Aggersborg og Hustru, begge Marstrands som var saa venlige imod mig. Nu beder jeg Gud give dem Trøst og Kraft til at staae imod [den haarde Prøvelse der [?] [?] deres kiære Børn for mig og vær forsikret om min største Deltagelse i Deres Sorg. Deres hengivne L. Dalgas]

[Gustavo, Federigo og deres koner beder mig hilse Eder paa det venligste og forsikre Eder at tager den største [?] i Eders Sorg,[????] den gode Georgia [????]]