Skovgaard
1883-08-03
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
H.C. Aggersborg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Civita d’Antino, Provincia di Aquila, Italien
3 August 1883
Besvaret 11 August 1883
Kjære Onkel!
Jeg kommer til at bede Dig om noget, jeg ellers nödig vilde ulejlige Dig med, men alle mine brödre og söstre og venner er væk fra Kjöbenhavn i denne tid, så jeg må ty til Dig. Jeg har nemlig solgt mit billede ”Fra en romersk Grönthandel” og vilde nu grumme gærne have pengene og sat dem i sparekassen. Men först må der hentes en tegning af billedet hos Xyllograph F. Hendriksen, Tordenskjoldsgade 21, jeg har skriftlig bedet ham udlevere den til Dig eller en Du sender, så det er altså förste del, at jeg må bede Dig bede eller lade bede Hendriksen udlevere denne tegning. Derpå må jeg bede Dig besörge pengene, det er 540 kroner, for der går 10 procent af i udstillings omkostninger fra de 600 det er ansat til, hentet hos Vilhelm Rode, han er vist overretsprokurator og bor nær ved Fröken Zahles skole, de udleveres mod aflevering af tegningen, men for sikkerheds skyld sender jeg en fuldmagt med. Ja så er der ikke videre, end at hvis Du synes det er for
•2•
megen ulejlighed, kan det jo også vænte til Niels engang kommer hjem, men i fald Du glæder mig med besörgelsen, så tusind tak. Jeg må tilföje, at det er fordi at det er Kunstforeningen, som har köbt, at der er alt det vrövl med pengene. Rodes kontor er vist åbent midt på dagen, som andre kontorer, muligvis lukket ved frokosttid fra 11-12. Mon I har det med varme hjemme? For nu er her rigtig lunt. Luften er så let, så jeg mærker lidet til hede, men jeg sveder så ganske forskrækkeligt. Zahrtmann og jeg har også været matte de sidste dage, dog var det kun igår, at det var rent galt. Sengen havde en ganske uimodståelig tiltrækningskraft, særlig de köligere steder på den, så jeg lå i min fritid og rullede mig fra den ene side til den anden. Her er fest i byen i disse dage, i dag så jeg en halv snes helgende de havde ude at lufte, pænere talt förte de dem i prosesion under livlig musik. Det er ingen stor fest, men den 18de August, så bliver det nok til noget, foruden at festen til den tid er meget större end denne skal der lægges grundsten til en ny kirke. Så vil Z. og jeg holde ferie i tre à’ fire dage for V. Pedersen og Th. Phillipsen har lovet at komme op og besöge os. Hvor vor vært
•3•
og værtinder dog er rare, sidst da vennerne fra Sora var her oppe vilde de ikke have noget for traktementet, men lovede dog på vor indstændige anmodning at næste gang skulde de tage betaling, dengang sade Signora var det dem nok at Zahrtmann, (som da var deres eneste lejer) havde haft en glad dag. Men nu har de udtrykkelig bedet os bede vennerne gjöre dem (værtens) den fornöjelse at besöge dem i festdagene, så nu bliver der dog ikke tale om betaling. Og det eneste de har nydt fra vor side er, at da vor vært og hans onkel, syndakus var nede i Sora, trakterede Viggo og Phillipsen dem med cigarer og kager og vist caffe. Nu nærmer hösten sig sin slutning, det er sörgeligt her er så morsomt netop i denne tid. Alle höstfolkene men særlig pigerne som bærrer de store knipper korn hjem på hovederne, synger så bjærgene svarer, å så umådelig stærkt og dejligt. •4•
Det er når de går ud for at hente kornet, at de hvert öjeblik stiller dem op som på tegningen, så begynder den ene med nogle indledende toner, hvorpå de andre falder i med og så ender de alle på engang med nogle langtrukne sammenhængende toner så urimelig stærke og klangfulde, så det går en til marv og ben. Og så danser de vidre hen ad vejen. I Danmark gjör man sig ingen begreb om humeur på den måde, lystighed forenet med så megen skönhed og kraft, det er liv over alle bredder. De synger som hovederne skulde springe og de holder ud hver dag fra kl. 2 om natten til sen aften kun afbrudt af et par timers middagshvile. Om natten går sommetider en enlig sanger om med en harmonika, det er også dejligt at höre, Ja gid I bare var her, så i selv kunde höre og fryde jer. – Fuldmagten sender jeg efter samråd med Zahrtmann i form af en quittering. Lev nu vel kjære Onkel og hils Faster og Tante Ane, Din hengiven Joakim Skovgaard.
Du må undskylde at jeg sender to forskellige quitteringer men jeg ved ikke om Kunstforeningen besörger udbetalingen af procenterne til udstillingen.