1885

Mappe 47-34

Kjære Gamle!

Da jeg modtog Deres Budstikke hvorpaa var antegnet Eders og en Qvindepersons Navne, blev jeg strax bespændt af den Tanke at I blot ville drive Abe-Spil med mig og saasom mit Sind ikke dertil var oplagt, lagde jeg Kortet hen; men eftersom jeg nu gjennem mine Slægtninge erfare at I fremturer i Eders Paastand om at være trolovet med en ung Qvinde, vil jeg sende Eder disse Linier med en ret inderlig Formaning.

Der kan nemligen tænkes adskillige Aarsager dertil naar en Mand i Eders alder tænker paa Giftermaal. I almindelighed er han saa indspundet i en rænkefuld

-2-

Qvinders Garn, som ydermere agter at binde Bjæller i hans [?] skjæg, og derfor bør I vogte Eder. Ogsaa kunde det tænkes at I, som jo har færdedes i det Tydske i [?Vætland] og været næsten oppe hvor Folk gaar nøgne, i Eders Udlændighed er bleven befængt med saadanne Folks uhøviske Sæder, og nu vil indfri dem i vor kjære Hjemstavn. Var det saa, da vil jeg sige med Pingel: Vee Eder! I har Syns deraf. Endelig kunne det tænkes at I eller Vedkommende for timelig Fordels Skyld ville indtræde i Ægtestand og det maa jeg ogsaa fraraade Eder. Her er netop i Dramstrup en Enke der, ligesom I haver set eget Sted og nu bliver bestormet af en Beiler, om hvem det menes at han vil øde hendes Gods. Hun har ligesom I, kun beraadet sig med sit eget Hjerte og ikke med Slægt og venner for saa havde hun afskrevet hans Beilen. Slutteligen har man jo ogsaa er-

-3-

-faret at der gives høviske Ungmøer som have saa megen Kjærlighed til gamle Mænd at de ofre sig for dem og passer og plejer dem i deres Alderdom. Om saadant er Eder beskikket, da ønsker jeg Eder af Hjertet til Lykke da I jo nok kan trænge til Hjælp baade i Retning af Renlighed og Skapning.

Thi maa jeg raade Eder at bringe vedkommende herud for at jeg kan [?] hende lidt og vare Eder ad, om I er kommet paa gal Vej. Jeg vil altid se paa Eders vel og kun tilraade hvad der tjener til Eders sande Lykke.

[?] at I ikke haver den [?] vil jeg ønske Eder alt Held i det nye Aar og fremdeles.

I være hilset af min Hustru [?Marie], Bernt Nielsen, Datter ved Eders trofaste ven Sigismund Lunn