1883-06-06

Kasse 16
Brev 42
Sora 6 Juni 1883

Så er jeg da landet kjære Faster! Og skulde se at skrive Dig et bedre brev end det forrige, kan hænde det vil knibe for jeg er lidt kedelig på grund af regnvejret og længsel efter at komme til at arbejde. Turen hertil fra Rom var aldeles dejlig, der var så rigt med blomster langs jærnbanevolden og over de fladere strækninger, floderne slyngede sig gennem småskove, hen under Volskernes fod og videre ud til havet vel et eller andet sted i de Pontinske sumpe. Floderne kom fra bjærgene jeg skulde til, jeg så disse brede sig bag sletten foran kneisede hist og her en by på en höj. Volskerne Du ved, de bjærge man ser over til på Faders billede vi har i vor malerstue, körte jeg temmelig nær under, de lå kronede af sölverhvidtstrålende skyer, det var dejligt. Ved Rocca Secca stod jeg af for at tage plads forpå diligensen forspændt med fire. Vi rullede rask af sted, heldigvis havde det regnet, for da Zahrtmann nogle dage •2• tidligere tog hertil stövede vejene, så han ikke kunde se trækkene på de som gik ved siden af vognen. Först körte vi gennem en lang dejlig alle, siden paserede vi huse med morsomme samlinger af bönder foran, træer omkring, klipper til siderne og så nåde vi floden vi skulde fölge lige her til. Vi mödte mange böndervogne forspændt med tre hvoraf den midterste bar dejlige store messingsadeler prydede med tårne og flöje, trumler, dyr og ornamenter, klokker, bjælder og hvad ved jeg, rævehaler og fjer er nu så almindeligt til pryd og flueskræmsel ved hovederne, jeg har endogså set lange vajende påfuglefjer på hestes hoveder. Så nåde jeg da hertil söndag aften og svingede op for hotellet der var omgivet af det mest brogede folkeliv og Zahrtmann tog imod mig. Næste dag gik rejsen videre, Z. fandt vel Sora fortræffelig i mange måder, men vilde dog hellere höjere op i bjærgene til en mindre by og så fulgte jeg med ham at se på en sådan. Vejen op til den, han havde udvalgt sig at se på var himmelsk skön, ikke altid så malerisk, •3• men så ren dejlig, så om Apollo og alle nu var kommet os i möde vilde jeg fundet det ganske naturligt, næsten. Det sidste stykke måtte vi gå, der var kun en stejl sti op til byen. Vi kom i middagstide så byen så temmelig uddöd ud, for de fleste sov, vor vejviser förte os hen til vinudsalget, da vi bankede på kom den nydeligste rene pige os i möde, vi bad om drikke og spurgte om vi kunde få spise der, men bad om at få vinen ud i solskinnet, da vi var bange for at gå ind i en kold stue, svedige som vi var. Men hun fyldte vore hjærter med fryd, da hun sagde, at der var ild på kaminen, og ind kom vi da, fik den herligste frokost renlig og net serveret medens hele familien, som efterhånden samledes, så til. Alle var rene, nette og elskværdige og da vi havde spist, gik nogle med at vise os byen rundt; blandt andre en maler, som siden böd os ind på et glas vin og med det samme viste os nogle gamle gruelige akademitegninger og et vel udfört forgylder arbejde til kirken, han var meget rar og Zahrt. venter sig mangen god samtale med ham, når han til sommer ligger ensom deroppe. Han •4• spurgte nemlig straks, om han kunde bo der hvor vi fik vin og mad og varme og de kom til akort med ham, så i morgen ruller han tilvejrs. Hans sager bliver båret op på hovedet af tre jomfruer, som vænter ham, hvor stien og vejen stöder sammen. Bare Viggo dog må komme i aften, han skulde dog se Z. inden denne forsvinder, og jeg længes også efter ham. I går så jeg byen her, her er dejlige ting, navnlig tænker jeg at jeg ved floden skal male ting i en hel ny stil, nu får vi se. Jeg må endnu sige, at turen til den lille by var fire mile frem og fire tilbage, vi körte på en vogn med to meget store hjul og gav for det, drikkepenge fraregnet 7 frank, altså ikke en frank milen, og frokosten der oppe var ligeså billig. Min adresse er

Sora di Campagna
(Terra di lavoro) Italien

Sig den til Cathrine og bed hende hilse Const. Hansens fra mig, hun ser dem vel nok, det er i anledning af deres sorg, at Signe er bleven sindssyg, så hun må hilse så könt fra mig, som hun kan. For jeg kan ikke finde ud af at skrive.

Lev nu vel og hils alle. Din hengivne
Joakim Skovgaard

[Har Goldschmidt betalt sine penge og har Onkel fået dem for Vaskepigerne. Cathrine har forhåbentlig ikke bestilt rammen til mig]