Menu

Skovgaard

1888-08-08

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 18 nr. 42

Kjærgård 8 Aug 88

Kære Joakim!

Tak for brevet, og tak for købet af relieffet, og rejsegaven, jeg tror ikke at det er to ting, som jeg ikke fik takket Dig for sidste gang, fordi postens komme afbrød mit skriveri på en brat måde.

Var det ikke Agnetes fødselsdag den 5te? ønsk hende til lykke.

Her har Du mit store værk, nemlig svaret til hr. N. Gør mig den tjeneste at se det igennem, og tag bestemmelse om Du vil indsende det til Dagbladet, og hvis de ikke vil have det dér, så til Morgenbladet. På udklippet er skrevet den 17de Juli.

Ret det igennem, og stryg deraf om Du synes, dog ikke så det bliver meningsløst. Kan Du rådspørge andre f.eks. Madsen, så er det vel ikke af vejen, men det må ikke vare

-2-

for længe, det er jo allerede sent nok. Et sted jeg ikke ved om ikke var bedre at stryge, er tvivlen om franskmændenes følelse, da der jo netop i deres krigsbilleder er fædrelandsfølelse. Overvej det og stryg eller omarbejd hvis Du synes jeg synes det i grunden at det skal stoppes. Har jeg stavet Eckersberg rigtigt? Skal Rafaeler med to

l-er? Var det ikke i 70 at den fransk-tyske-krig var? Skuldes der tilføjes en henvisning til Lundbys tegning ”kunstens forhold til publikum”? Jeg har betalt sofaen med 20 kr.

Hvor meget fik Du for det Lasarus løse? Henrik Jespersen er nu kommet hertil. Der er ingen hjemme, ellers skulde jeg vel hilse. Hils A., Faster, Mad. Hansen o.s.v. her er dejligt, skønt dårlig vejr, bliver jeg i September, skulde Du skam komme, ellers så rejs med til Østrøø, der koster det 2 kr om dagen, her 40 kr om måneden. Jespersen bliver til November. Din broder.

Facts

PDF
Letter
Kjærgaard

Mappe 18 nr. 42