1880-09-06

Mappe 16

Brev 1

Østrøø 6. September 1880

Til lykke kjære Faster!

Gid Du må få et godt nyt år, i hvilket Du ingen bylder behøver. Af Cathrines brev ser jeg, at I har det godt hjemme, siden I ikke kan bekvemme jer til at tage ud; ja nu har I vel været ude. Jeg kan da også sige at her er så dejligt så jeg ikke ønsker mig bort herfra, og dog, nu længes jeg efter Paris, efter alt det ny i å, om alt går vel bliver det nok en rar tur. Forleden havde jeg brev fra Skredsvig, jeg ved ikke om Du husker ham, min norske ven, han er nu i Normandiet, men til efteråret er han nok i Paris, jeg tænker han kan være vor barnepige i de første dage. Nu har vi længe haft solskin, og når jeg undtager lidt solskin jeg gjærne vilde have på en søndag når jeg kan få heste at male, er jeg da nu så vidt færdig med denne dags vejr, at det for mig gærne må blive godt grå og regnvejr fra nu af og lige til Oktober; men så meget held skal jeg nok ikke have med mig. I dag har det for første gang i lang tid været uroligt vejr, men det ser ud til godt at kunne blive solskin igen. For nogen tid siden fandt jeg en stor gedhamserede, som hang frit på en lav bøgegren, den var vist hen ved en halv alen lang; den måtte vi jo have fat i og et par aftner senere gik Onkel Niels og jeg ud for at dræbe gedehamsene med svovl dampe. Det gik ret bra, dyrene kravlede lystigt ud og dumpede ned i svovlen, så vi havde det bedste håb, men så kom Onkel for nær til reden med en svovelstik, og alle vores luftkasteller gik op i flammer. Medfølgende tegning er efter et af mine motiver, hvis jeg kunde male det, vilde det blive et kønt billede, men det kan jeg ikke; de store ege er grumme svære, jeg får vist ikke noget ud af det denne gang: Det underlige der oppe mellem egetræerne skulde betyde en flok får som drives hjem til gården, hvis nærhed antydes af leddet og forgrundsplanterne, de æ værkelit så øndit poetiskt mæ aftning belysning.

I går havde jeg brev fra Kabell, han begynder at blive ængstelig for hvordan det skal gå os på rejsen, han tilstår at han næsten ikke kan fransk, og jeg som trode, at når jeg bare havde ham med, så var alting i en god

gænge, det er brilliant, men det det går nok, når vi gemmer os bag hinanden. Det er svært hvor man nu kan begynde at mærke efteråret, birkene er til dels gule, nogle har mistet mange blade, men smukt er det når det når det er stemningsfuldt vejr, sådan uroligt tonefuldt halvt eller helt gråvejr.

Lev nu rigtig vel og hils på Øen.

Din hengivne

Joakim Skovgaard