Menu

Skovgaard

1845-07-04

Sender

M. Grøntvedt

Recipient

P.C. Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

|Norge 7/7 45 [?]|
Hr. Landskabsmaler Skovgaard
|betalt| Kjøbenhavn
adr. Store Kongensgade no 260

Idet jeg, gode Hr Skovgaard, tager mig den Frihed i disse Linier at takke Dem for Deres uendelige Godhed mod mig under mit Ophold hos Dem, haaber jeg, at Anledningen og Hensigten vil undskylde mig.- Ved Afreisen var jeg overvældet af saa mange forskjellige Følelser, at min Opførsel maaske er forekommet Dem noget besynderlig; dog maa De ikke tilskrive dette nogen Mangel paa Erkjendelse af den Taknemmelighed, som jeg skyldte Dem. Men Tanken om at forlade Kjøbenhavn, hvor jeg havde tilbragt de behageligste Dage i mit Liv, var mig saa nedtrykkende, at jeg i en aldeles sløv og næsten bevidstløs Tilstand forlod det. Dette vil maaske forekomme Dem noget overdrevet; men hos os phlegmatiske Nordmænd ytrer ikke Smerten sig i voldsomme Udbrud, men snarere i en slags Lethargi eller aandelig Sløvhed. - Disse 8 Dage, hvori jeg for min Næses Skyld har holdt mig her hjemme paa mit Værelse, ere fordetmeste tilbragte med at tilbagekalde i Erindringen de glade, kjøbenhavnske Timer, og jeg lever saaledes paa en Maade endnu i Axels Stad.
Jeg vilde gjerne bede Dem hilse de Familier, i hvilke jeg nød saa meget Godt; hvad imidlertid Bissens og Grundtvigs angaaer, da vover jeg næppe at opfordre Dem dertil; det kunde maaske synes
●2●
alt for dristigt. Derimod tør jeg nok bede Dem hilse Apoteker Glan og hans elskværdige Frue, [Overstreget:?] ligesom ogsaa deres Fætter og hans Kone, i hvis Huus jeg var Aftenen efter Theatret, paa det Hjerteligste fra mig og forsikkre dem om, at de Timer, jeg tilbragte under deres gjæstmilde Tag, vilde være mig evig uforglemmelige. Deres gode Fætter, Hansen, med hvem jeg da var længere sammen, maa De ligeledes hilse fra mig og bede ham undskylde den Distraktion fra hans Forretninger, som mit Ophold vistnok bevirkede, ligesom jeg ogsaa i Forbindelse med min Kontubernal Bergholt sikkert hindrede Dem i Deres Forretningers vanlige Gang. Men formodentlig bliver der kun een Gang hvert Decennium en saadan Forstyrrelse af Studenter i Kjøbenhavn - Apropos, hvad min Næse angaaer, da har den for mig bevirket en 8 Dages Quarantaine, som jeg allerede før har bemærket; men nu er den næsten ganske helbredet.-
Hvor upassende det end kan synes at ende et Brev med at omtale sin Næse, vil jeg dog ikke falde Dem altfor besværlig ved en vidtløftigere Skrivelse, og jeg ender derfor her, idet jeg undertegner mig Deres hjertelig hengivne M. Grøntvedt

Christiania d 4de Juli 1845

P.S.
At anmode Dem om at hilse alle mine unge Venner og Bekjendte i Kjøbenhavn, ville være ligesaa overflødigt som utidigt; da De imidlertid maaske snart træffer Nogle af dem, vil jeg blot nævne Johan og Svend Grundtvig, Candidat Glan, Monrad og Boyesen, der jo Alle ere Deres Bekjendte. Skulde forresten Nogen erindre mig eller spørge efter mig, da hils dem hjerteligst fra Deres
M. G.

Facts

PDF
Letter
Storekongensgade 260, København

Mappe 14 nr. 11