Menu

Skovgaard

1883-07-24

Document content

Awaiting summary

Transcription

Civita d’Antino (Provincia di Aquila)
24 juli 1883 Italien
Kasse 16
Brev 46

Kjære faster! Tak for Brevet, her oppe var det dobbelt velkomment for her er trods alle herlighederne dog en smule ensomt, kanske endda mer end i Clausen om sommerferien, for Zahrtmann er den eneste jeg kan tale dansk med og blive forstået; i morges talte jeg vel dansk med en dejlig lille tyk dreng, men forståelsen var kun så la la, så lille han er forstår han dog nok italiensk en del bedre. - Du vil have nærmere forklaring på Töjrepæleteorien, for Du synes at det kommer an på at gengive alt synligt og skabt så naturlig tro og sandt som muligt, og antager at det er at gjöre det såvel i det store som i det små at man stræber efter og engang vil nå, Ja man stræber i grunden efter det og når det muligvis også, men bliver derved snarere ringere end större kunstnere. Dog det er vel galt at sige at man stræber væsentlig efter det. Der er noget andet som vor tid har megen lyst til, nemlig at bruge gale materialer; således vil malerne af og til dog ikke så hyppigt male hvad der bör skrives med pen, skribenten skrive hvad der bör males, det er særlig i mode, musikeren gengiver lyde i naturen for på den måde at beskrive stemningen, istedetfor
•2•
at gjöre hvad kun musikken kan gjöre, give menneskets ubeskrivelige fölelser, som de er i de forskellige stemninger. (Aldeles tör jeg ikke fordömme lån af naturlyde, men de misbruges). Håndværkerne stöber jærn hvad der bör hugges i sten, osv. selv fabrikanten, ja han er måske aller værst, han presser skrivepapir i töjmönster, så det ser fiks ud men er rent tovligt at skrive på, osv. Ser Du sådan bruger de nu theatret til udstilling for deres garderobe og kuliser, som de gjör så prægtige som muligt, så man rent glemmer stykket. Naturligvis er gode kuliser og dragter en god ting, men de er först rigtig gode, når de er sådan afbalanserede, afpassede, så de ikke drager opmærksomheden mere end de bör, såvelsom at de også bör svare mere til ånden i stykket end til den virkelighed stykket behandler. I den retning var der vel ikke noget at sige til Strandbyfolks udstyrelse, da den komedie vel bare gik ud på naturfotografi, men lad nu endda fotografiet have været godt, og endda have en del med kunst at gjöre, var så dog dragterne ikke det allerbedste ved stykket, glanspunktet, og var de i grunden ikke fuldt så meget rigtige fiskedragter, som skuespillerne var rigtige fiskere. Var der ikke vendt dygtig op og ned på det væsentlige og det uvæsentlige. Nå vi gennemgår nutidskunst, så træffer vi sikkert på mange
•3•
eksempler på en skön hel naturgengivelse, og jeg vil indrömme at jeg for mit vedkommende foretrækker, eller i alt fald stiller det bedste nutidslandskabsmaleri lige med det ældre, men den art kunst er også den som fuldest kan holde sig til naturen, dvs. landskabsmaleri, dyremaleri, gendremaleri, blomster og sådan. Men jeg tör ikke regne det der er aller nærmest ved naturen i alle dele for det bedste, i hvert fald må man föle at kunstneren har været fri, at han har set naturen med sine öjne, set sit i den og ikke været en maskine. Bastian Lepage er kanske den der kommer naturen nærmest i alt fald i god betydning, og han er også stor nok, men også fri og selvstændig nok, og dog tror jeg vist at hollændernes malerier vil stå i det mindste lige så længe gennem tiderne og italienerne længere, og grækerne længst. Men grækerne var også dem, som allerbedst forstod at afpasse alt efter materialet og efter stedet hvor kunstværket skulde anbringes, de viste på en prik at udföre overfladen netop på bedste måde, så den faldt fuldstændig sammen men indeholdet, formen osv. det uvæsentlige og det væsentlige var passet så nöje sammen så der i de bedste værker ikke kan röres ved det, men ingen kan med rette beskylde antikken for at være strængt taget naturtro. Egentlig tøjrepæleteorien er det nok ikke jeg her har drøftet, men snare svaret på Dine
•4•
meninger, men det var vist også det retteste jeg kunde gjöre. – Jeg kan ikke huske om jeg har svaret på Onkels sidste brev, vil Du takke såvel ham som Tante Ane for skrivelserne. Jeg takker også Onkel fordi han har sat de 1100 kroner i Sparekassen, nu har han vel gennem Cathrine fået de 700 af Goldschmidt og gjort det samme ved dem. Det var da könt af Tante Ane at hun huskede jeg var et skikkeligt menneske, der ikke ler af et brev fra en gammel tante, fordi hun skriver mindre pæn pågrund af svage öjne. Jeg måtte da også være dum om jeg lo af andres skrift og ikke af min egen, særlig denne gang må jeg bede Dig bære over med den, men jeg har så travlt, så hvis jeg skulde skrevet könt måtte Du væntet længere endnu. Husk nu på at jeg er lige så ensom som Du, og at et brevkort er umådelig velkomment. Her oppe er efter al menneskelig beregning så kolerasikkert, så det vil sikkert være dårlig beregning at rejse, selvom koleraen kom til Italien; koleraen holder ikke af at gå til vejrs og jeg er 1350 alen til vejrs. – Jo Cathrine har da fortalt mig at hun flytter til Tante Sysette, men hun har ikke som jeg bad hende, fortalt Dig hvor overmåde glad jeg er ved det, hun er en söd pige. – Nu er figenerne begyndt, vi svælger i dem og pomidori, i indbagte små græskar og ræskarblomster, kort sagt vil bliver proppet som kalkuner med det bedste vore rare værtinder kan skrabe sammen. Lev nu vel og hils alle, Din hengivne Joakim Skovgaard.

|Mine strömper bliver stoppet så nydeligt.|

|Har maler J. Hansen været med billedet til Fröken Puggår, nåde han at give det til Cathrine inden hun rejste, gav hun Dig besked?|

Facts

PDF
Letter
Civita d`Antino

Mappe 16, nr 46