1873-10-03

Katrinebjerg 3 Oktbr 1873.
Gode hr. Skovgaard!
Rigtignok vèd jeg det ikke bestemt, men det synes mig, at der engang sidste Vinter blev talt om at Niels skulde confirmeres nu til Efteraaret, altsaa paa Søndag, og jeg vilde da nødig mangle med min hjerteligste Hilsen og mine bedste Ønsker for hans Fremtid. Det varer nu vel ikke længe inden jeg kan gjøre det personligt, jeg vil da ogsaa gjerne give gamle Nille en lille Erindring om mig i Anledning af denne Højtidsdag. Jeg kommer vel
●2●
ellers et Døgn for tidlig, men hertil er Grunden, at jeg idag rejser en lille Tour til Himmelbjerget, for at male lidt endnu, og derfra er maaske Postgangen ikke synderlig regelmæssig. Siden midt i August har jeg været i Silkeborg, og den egentlige Sommertid var jeg paa Helgenæs; nogenlunde flittig har jeg jo nok været, men hvad Resultat der er kommen ud af dette Arbejde det tør jeg ikke have nogen Mening om, det gaar jo saadan op og ned med den. Imidlertid har jeg stor Lyst til og glæder mig meget til at faa fat paa Vinterarbejdet, og sè om
●3●
jeg kan komme et lille Skridt videre end tidligere. Om Vejret er det nu ikke værd at skrive, det har jo ikke været synderlig lysteligt, men efter hvad jeg har hørt igjennem Apotheker Meyer saa har de nok [?] været mèst hjemme i Rosenvænget, og saa er det [overstreget: jo] næsten behageligt at det ikke er for stærkt lokkende til at male ude i. Jeg haaber at Alt staar sig vel i N: 27 paa Rosenvængets Hovedvej, jeg længes stærkt efter at komme derover, men min Moder har solgt Katrinebjerg, derfor skulde jeg endelig blive en lille Samling over af Slægten her i Hjemmet for sidste Gang, og
●4●
jeg glæder mig da egentlig ogsaa til at tosse lidt omkring paa og ved Himmelbjerget, især hvis vi kunde faa lidt lidt pænt Efteraarsvejr. Om en 14 Dage eller saa kommer jeg dog forhaabentlig til Hovedstaden, hvis jeg skulde komme sènt om Aftenen skriver jeg naar Dagen bliver bestemt, ellers kan det nok nok være at jeg en skjøn Dag ringer paa ved Middagstid. Med mangfoldige Hilsener til dem selv, Børnene og til Frøken Rønde_
Med megen Højagtelse
deres hengivne
Janus la Cour