Skovgaard
1885-12-24
Sender
Janus la Cour
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 47-59
Mariendal – 24 Dec 1885
Kjære Joakim!
Tak for dit Brev, og min hjerteligste Lykønskning i Anledning af den store Begivenhed, idet jeg beder Dig bringe din Fæstemø min venligste Hilsen. Saa er det unødvendigt at ønske Dig en glædelig Julefest, men det vil jeg dog gjøre alligevel, og bede Dig bringe Broder og Søster og Fru Maribo de samme gode Ønsker, og naturligvis ogsaa Deres Svigerinde (ikke de gode Ønskers Svigerinde, men dine søskendes)
-2-
Ja, det var nu kjedeligt nok at jeg ikke traf dig, men Du kunde maaske ikke have klaret mine Begreber om det nyeste Nyt, Viften, jeg ved for resten ikke, enten det er et nyt højere kunstnerisk Syn, en ny Teknik, eller en slags blød Pensel, men dejligt er det, naar man nu blot gaar et lille Skridt videre, saa bliver Bagsiden af Lærredet ligesom tydeligt, og i vore Dage hvor der males saa lidt, vil det dog blive et stort Fremskridt, det er dog en dejlig tid vi lever i, store Fremskridt fra Dag til
-3-
Dag, om nogle Aar vil man kun kjende daarlige Billeder af Navn, Alt er da Genialitet og Fortrinlighed. Men saa er det rigtignok det gode ved Sagen, om en saadan Eneboer som jeg, (jeg befinder mig saa udmærket ved Eneboerlivet) kan følge med, og grueligt er det, naar jeg nu ser ud af Vinduet, da ser jeg virkelig haandgribelige Træer, jeg har et Egetræ midt i Græsplænen, jeg kan baade se Stammen, Grenene og Kvistene, ok mine Øjne bliver vist daarlige, jeg kan endogsaa se Moes. (Punktum)
-4-
Ellers Alt vel, hils Alle, ser Du Kabell hils ham da og tak ham for Meddelelsen og ønsk ham Tillykke i samme glædelige Anledning
Din hengivne Ven Janus la Cour