1886-01-12

Mappe 47-9A

Thorvaldsensvej d. 12te januar 86

Kjære Ven, nu begynder jeg igjen at skrive, men det er et Spørgsmål om jeg bliver færdig i Aften, for naar jeg skal til at skrive, fordyber jeg mig saa længe i Dine Breve at Tiden løber. Du kan rigtignok tro Joakim, at jeg er glad over Dine Breve, for de ligner Dig saa meget, men naar jeg læser dem er der saa meget jeg skal svare Dig paa, og saa forsvinder*
det igjen naar jeg selv begynder. Jeg kan saa godt lide at Du skriver alene Agnete, det kjender Du mig vist ogsaa nok til at ane. Sangen ” Gud planted” sang vi ogsaa tidt i Sommer, ja Du har

|* Det er virkelig en ækel fejl|

•2•

Ret i at den passer til la Cour. De Sange han vælger, syntes jeg altid så godt om, og de passede ypperligt til hans Foredrag. Slutningen af den Sang er ogsaa saa prægtig. La Cour er selv en næsten bedaarenhed i al Fald gjorde han meget Indtryk paa mig, han kan sige meget, som vilde gaa langt over ens Forstand, naar en anden sagde det, saa klart, at man strax forstaar det, men det kommer vist nok af, at han aldrig glemmer sin |kristne| Tro, hvor videnskabelig han saa taler. Bring ham og hans Hustru en Hilsen fra mig og hils Schrøder og Nutzhorns og alle de andre, som
|*det var nogle rare Ord, jeg fik fat paa.|

•3•

som bryder sig om en hilsen fra mig. Det er ogsaa grovt at jeg glemmer at sende Hilsener, jeg synes ogsaa, jeg lod være at bringe Dig selv de Hilsener, som jeg havde faaet til Dig, men det gjorde jeg vist godt i det næste Brev. Ingrid har vist aldrig behøvet at blive forsonet med Dig; jeg synes tværtimod at hun straalede af Fornøjelse den allerførste Aften, da vi fortalte at l vi havde l givet hinanden vor Tro. Ingrid er i dag kommen hjem med en stor Kuffert og bliver i 6 Uger, hun havde næsten været bange for at [?fragte] ind den sidste Dag.

Du er dømt til, naar Du kommer tilbage, at se italiensk

•4•

”Spanske Studenter” vi have faaet Biletter forærende af Faster Mine i Svendborg. Har Du noget imod Dommen, saa sig til i Tide. Jeg er glad over at I fik hemmeligheden røbet, det var meget morsomt i dag, da jeg var ude, var der to, som vidste saa udmærket god besked om hvor Du var, og hvad Du foretager Dig. De havde det paa anden, tredje Hand, den ene var Frøken Goldchmidt, hvem jeg ellers ikke har mange fællesbekjendte* med. Hvis jeg nu ikke havde været tankeløs kunde jeg godt have fortalt Dig, at der var difteritis paa Askov, for jeg havde det hos Schrøders, og de har jo tit den Sygdom der i Egnen, i Sommer
|*Hun havde hørt det af Chr. Constantin Hansen|

•5•

vare ogsaa nogle af Pigerne angrebne. Jeg synes ikke det er til nogen Gavn at være bange og jeg kan ikke lade være med at haabe det bedste og er slet ikke bange.

Aa, jeg kan saa godt forstaa hvad Du skriver, om at længes og ikke savne. Det kunde ikke falde mig ind at kysse Dine Breve, men tror Du, vi kan huske at lade være at kysse hinanden naar vi ses igjen; kan Du nu omtrent se, om Du kan blive færdig paa otte dage, nu har vi fastet over 5*
|*jeg mener ikke at Du skal skynde Dig for meget for at komme hjem.|

I Søndags blev der lyst til Ægteskab for Harald Bojsen og C. Beck, saa

•6•

har de nok enten funden Skatten eller vovet at undvære den. Det er meget yndigt at la Cour vil se ud til os. Det er rart, Du føler det hyggeligt derovre. Ved Du hvad, det ser lidt sort ud naar man begynder paa et sprog, det italienske lyder saa kjønt, men hvor skal jeg forstaa et Kvæk. Jeg fik Brev fra Johanne Oppermann igaar, som Du skal læse naar Du kommer hjem, hun kan kun forstaa lidt, og hun er frygtelig flittig, det ligner hende da.

Levvel! Din Agnete

Hilsen fra alle her! Og Tak fra Petrine Margrethe for Dine Ord