Skovgaard
1847-03-21
Sender
Jensen
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
S:T
Hr Landskabsmaler P Skovgaard
|ved Godhed| Kjøbenhavn
Vildslev pr. Aalborg (eller Løgstør)
21 Marts 1847.
Kjære Skovgaard!
Formodentlig kjender De den tunge Sorg, som er mødt os ved vor kjære Adolphs Død. Ogsaa De har mangen en Gang leget med den lille Dreng, og De vil dele vor Bedrøvelse. Han led meget i de sidste |4 à 6| Timer; thi hans Død forvoldtes ved den skrækkelige Strubehoste. Han er det 9de Barn, som her i Egnen er i denne Tid bortreven af den Sygdom; Gud lade det snart standse. Min stakkels Kones Sorg er stor, Gud lade den ikke forringe hendes alt iforveien svækkede Helbred! - – Jeg tyer til Dem, kjære Sk! for ved Dem at berede hende en Glæde; en Kopi af det Portrait af Adolph, som De i sin Tid var saa god at male, vilde, det veed jeg. være hende en saan kjær Gjenstand; Originalen vilde vi ikke gjerne berøve mine Forældre. Tør jeg bede Dem om at yde mig den store Glæde at kunne skjænke hende een saadan? Deres Kunst
●2●
har skjænket mig og mine saa mange kjære Minder; maa jeg endnu anmode Dem om dette? Sort, eller med Couleurer, vil jeg ganske overlade til Dem selv. Hvis De med Deres gamle Velvillie viser mig den Godhed at opfylde denne Anmodning, da kunde Portraittet blive sendt med en Løgstør-Skipper, om De vilde have |den| Ulejlighed at efterspørge en saadant. De kommer vel til Veiby af og til efter Sædvane, og ved en saadan Leilighed kunde Arbeidet maaske udføres. Naturligvis, -uden maa jeg ganske henstille til Deres lejlighed. Kun vil De holde mig tilgode, at jeg har yttret Ønsket, at jeg kunde have Portraittet inden 14 Mai – men, som sagt, det er Ting, jeg jo paa ingen Maade tør lægge nogen Vægt paa. Undskylder De denne min Anmodning? Ved Deres Opfyldelse vilde De end mere gjøre mig Dem forbunden; Det er saa stor en Glæde at see et saadant Minde om en kjær Afdød. Jeg haaber, at De befinder Dem vel og er tilfreds, som før. Os har Sorgen hjemsøgt nu i et Par Aar ved min Kones Svagelighed og Stundens store Lidelser; Gid dog
●3●
bedre Dage igjen maa vende tilbage! Skulle vi aldrig faa den Glæde at see Dem hos os? Ogsaa her kunde dog maaske Motiver frembyde noget for Maleren. Kunde det skee, da vilde De isandhed være os en velkommen Gjæst.
Tilgiver De min Anmodning?
Da |ville| vi hilse mange Gange [Overstreget?] til Deres Familie; Gid De og den maa leve vel!
Deres hengivne
Jensen