1886-09-02

Mappe 17
Brev nr 19
Civita 2 Sept 1886
Kjære Faster!
Ret inderligt önsker jeg Dig til lykke, at Du må få et godt, ja mange gode nye år, at alt må föje sig godt for Dig og gid Du så må komme lige så til og gærne i det lille hjem, som Agnete og jeg glæder os til at få i stand, så snart vi når hjem til alle I som både er kommen os og hinanden nærmere i denne velsignede sommer. Agnete skriver selv til Dig, og jeg har så travlt, så Du kun får et halvt brev, for ser Du Faster, når jeg er ude at male det meste af dagen, og også har nödvendige ting at gjöre inde, så går den smule rest af tid, som bliver tilbage, næsten altid med at være hos Agnete, og det kan jeg så dårlig undvære, og jeg kan så godt undskylde det med at det ikke er mere end rent ud min pligt som ægtemann. Imorgen skal jeg oveniköbet overlade Agnete længere tid til sig selv og de andre, end jeg endnu har gjort, for Ferrantes har bedt mig med til en ridetur til söen, hvor de vil fiske, jeg tænker de gjör det ved at trække våd. Det er den samme sö, som var så skæbnesvanger for Agnete, men jeg har været der 3 á 4 gange eller mere, så Du skal ikke være bange. Nu er der jo ikke så koldt på bjærgene, som dengang, og jeg går mig ikke varm på vejen derop efterdi jeg rider, og jeg har lov at vende hjem, når jeg vil, desuden bad de mig så meget, så jeg kunde dårligt sige nej, og det kan jo også blive meget morsomt; de giver jo frokost deroppe, og sådan noget har jeg aldrig været med til för. For övrigt har jeg det brillant, Agnete glæder sig over, at jeg i denne tid er tykkere, end hun för har kendt mig. Vor Moster Nanny læser Machbeth for os i denne tid, og stopper vore strömper, og syr os mavebælter, så Du ser, hun sörger både for det åndelige og legemlige, kort sagt, er her ingen nöd. Jeg har hört at Onkel har været dårlig, jeg håber da, at det ikke var noget videre. Og nu lev vel kjære Faster, hils ham og tante Ane og Tante Gine mange gange, Din Joakim.
3de Sept. Turen på bjærgene var dejlig, jeg fik först ved bordet, så jeg må have været hædersgjæsten vi fik dejlig fiskesuppe af de fangede fisk, og det var magelöst at komme hjem igen og være glade sammen.

3 September
Kjære Faster!
Sammen med Joakim vil jeg ogsaa gjerne sende Dig mange, mange varme Lykönskninger til Din födselsdag og til dens Efterfölgere af Dage! Og saa skal Du have Tak for det, jeg har kjent til Dig i det forrige Aar, jeg ved nok, at Skylden er Joakims, at jeg lærte Dig at kjende, men jeg kan sige Dig, at jeg er frygtelig glad derover. Bare I alle maa have det godt, ikke mindst Onkel Kristian, om hvem vi hörte hjemmefra, at han havde været daarlig men var bedre. Du kan tro, jeg glæder mig over at Joakim paa den höje Hest har faaet saa dejligt et Vejr, som vi ej længe have havt. Havde Vejret været daarligt vilde jeg have været kjed af den Tur, men nu er jeg henrykt over at tænke ham som Fisker og Frokostspiser oppe i den dejlige Luft. Selskabet, som drog ud i Morges Kl. 5-6 består af de to Brödre Ferrante, en Ven, en Præst, min Ven, en Pige med Madkurve, to Æsler og tre Heste: en
-2-
hel Kavalkade, flere Fiskere skulde stöde til deroppe; nu ved jeg ikke mere om det Foretagende. – Hele Italien over synges der nogle enkelte de samme Höstsange, og da Hösten er på forskjelig Tid, gaa Sangere, (Joakim har beskrevet det saadan) lidt efter tid fra Syd til Nord og fra Dalene til Bjergene, nu ere de færdige her, og da jeg var gaaet Glip af at höre dem, fik Joakim forleden Dag nogle Piger til at komme om Aftenen; og de sang Sangene udenfor vort Vindue, hvor vi havde stillet to Lamper, löd morsomt, helt italiensk.-
Det er dejligt, at være rask eller föle sig rask er det maaske rigtigere at sige, saalænge jeg kun kan gaa se Skrive eller saa omtrent. Der er rigtignok mange, som have været gode og deltagende imod os, da jeg var syg. Tak skal I have for Al Eders Kjærlighed! Nanny Bech sidder og spiser Middagsmad solo i dag, hende ere vi glade ved, hun er et prægtigt Menneske, hun finder nok en kant paa Brevet til sin Hilsen. Lev vel! Du selv og Dine og Hilsen til Onkel og Tante Ane.

Din Agnete Skovgaard
Kjære milde Fröken Skovgaard, tör jeg kun her i Agnetes Brev, sende Dem en Kjærlig hilsen og inderlig Lykönskning til d. 8de – Gud bevare og velsigne Dem. Deres Nanny

Havde jeg vist, at Agnete vilde skrive så meget om mig og så lidt om sig selv, havde jeg skrevet anderledes end jeg gjorde.