1884-06-10

Kasse 16
Brev 16.68
Classens Have af 10 Juni 1884

Min kjære Joakim! Tak for Dit Brev, ja det er jo nu en god Tid siden jeg fik det, saa Du mener velsagtens at jeg er Sendrægtig med at besvare det, dog denne Gang har Hovedpinen ingen Skÿld jeg har været fri for den i den sidste Maaned, og nu haaber jeg at den fremdeles vil blive borte. Onkel bruger i denne Tid Brönd han drikker 2 Glas Carlsbadevand om Morgenen kl 7 og gaar saa i Haven ½ Time efter hvert Glas, den sidste ½ Time gaar jeg med det er baade morsomt og jeg troer ogsa, jeg har godt af det, det er ikke fordi Onkel var sÿg at han bruger denne Kur men Lægen sagde han ville have godt af det, han havde nogen Hoste navnlig om Natten, men efter at han har begÿndt med disse Morgenvandringer er den omtrent gaaet bort. I den sidste Tid har jeg levet som et raskt ja nesten som et ungt Menneske. Den 10 Mai var Onkel og jeg til stort Brÿllup hos Grosserer Rohde hans Datter blev gift, der var over 60 Mennesker og jeg kjendte maaske 10 a 12 af dem, det var svært at tænke på i forveien, men det gik dog bedre end jeg havde tænkt. Den 20 Mai havde Blads Sölvbrÿllup Onkel og jeg var ogsaa med der, Tante Anna vilde ikke tage Del i saa store Selskaber der var omtrent ligesaa mange Mennesker og jeg var ligesaa fremmed som ved Brÿlluppet, men jeg morede mig dog bedre, senere har der været adskilligt at ture om til med Onkel, han kan godt lide
-2-
at have en med sig, og jeg er saa inderlig glad ved at jeg er saa rask at jeg kan fölge med. Jeg har rigtig læst Dit sidste Brev da jeg modtog det paavirkede det mig stærkt og det satte Liv i mine Tanker alene dette er megen Tak værd men der er mere jeg har Lÿst til at sige i denne Anledning, Du er jo en af mine kjæreste her i Verden, og dem vil jeg saa inderlig gjerne være i aandelig Forstaaelse med og nu Du er borte ja saa maa jeg see at jeg kan skrive. Jeg var saa glad over Dig ved at see hvor kjærligt og overbærende Du tænker paa andre Mennesker. Det Du skrev om Din Onkels Forhold om hvor gjærne Du vilde hjælpe var det förste jeg fölte strax at jeg havde tænkt og talt ukjærligt og jeg har angret det meget og jeg haaber at jeg ikke let skal glemme hvad jeg har lært af Dig, men med alt dette saa föler jeg dog at dersom det samme Spörgsmaal blev optaget paa nÿe, saa vilde jeg blive lige saa bedrövet nu som jeg havde været det dengang, dersom i gav Eders Penge, jeg kommer da altid til at tænke paa de 7 magre Köer som opsluger de 7 fede. Du havde ogsaa Ret i hvad Du skrev om Ploug jeg havde ingen Ret til at dömme det er alene Vorherre der kan see hvad der boer i Sjælen, men först da jeg fik adskildt Mennesket og Handlingen, kunde jeg i Sandhed
-3-
være med Dig, Menneskene skal Gud dömme, men deres Handlinger, som man ser dem i det klare Daglÿs har man saa ikke Lov til at have sin Mening om dem ligesaavel som det er en Glæde at se hen til hvad Smukt og Godt der bliver udrettet i Verden saa har man vel ikke den Pligt at være blind for hvad der er Uret og slet, jeg kan ikke komme bort fra dette Begreb hvis dette er urigtigt saa frÿgter jeg for at jeg meget ofte vil komme paa Grund. Jeg regner ogsaa Grundtvig blandt de meget store, men den Proses han förte har aldrig gjort ham mindre i mine Øjne, Din Fader mente at hans Beveggrund var at han fölte sine Rettigheder som Fader krænkede og det var dem han vilde forsvare, og der var ingen smudsig Pengebegjærlighed med, denne Forklaring sÿnes jeg harmonerer bedst med Grundtvigs Skikkelse og jeg har troet pa den.

D 12 Juni
Jeg har erfaret at Onkel har fortalt at jeg havde Hovedpine igaar, nu ja en Gang imellem vil den vel komme, i dag er den gaaet over men jeg er endnu lidt slöi, og det træffer nu at vi skal være 17 Mennesker til Middag i dag, saa jeg maa afslutte dette lidt hurtigere end jeg ellers havde Lÿst til, men Dagen igaar gik jo tabt
-4-
for mig. Eftersom Tiden gaar glæder jeg mig mere og mere til Din Hjemkomst thi nu ser man jo ikke længer ud i det uendelige, thi der er dog sat en Grænse, selv om den en Gang imellem bliver rÿkket lidt længer bort saa er den der dog. Först glædede jeg mig til at Du var her min Födselsdag det ser jeg nu vil ikke ske, nei det drager lidt mere ud, med at rive sig lös fra det kjære Sÿden, jeg forstaar det saa godt, men en Gang vil det dog ske og saa vil Du om Gud vil, komme hjem til et deiligt hÿggeligt Hjem, ja igjen at se jer tre Söskende samlet i et Hjem hvor en kjærlig og omhÿggelig Husmoder förer Bestÿrelsen det vil være en meget stor Glæde. Lev nu vel min kjære Joakim, jeg skal hilse Dig fra Tanterne Anna og Gine, selv er jeg Din hengivne Faster
Vilhelmine Skovgaard.