1855-07-28

Til
Hr Landskabsmaler Skovgaard
Asessor Aagaard]
Iselinge ved Vordingborg

Nysø den 28.de Juli |1855|

Kjære lille Mand!
Det er [ overstreget : de ] mit sidste stykke Papir, hvad skal der blive af ! det var heller slet ikke med i Beregningen, at Du skulde have et Brev endnu, men Tante har bedet mig skrive, saa jeg faar spændere Papiret paa Dig. Jeg skulde hilse fra hende og bede Aagaards og hvem af deres Gjæster der havde Lyst ( jeg haaber Du har) at spise her en Middag inden de tager til Kjøbenhavn, som nok bliver paa Thorsdag; Tante beder dem selv bestemme Dagen enten Mandag, Thirsdag eller Onsdag; og saa maa Du skrive hvor mange der kommer.
Tak for Dit Brev, min Ven! Ja Taalmodighed! det har Du Ret i, idag saae det [Overstreget: g] dog ganske godt ud, og saa paa en Gang giver det sig til at øse ned.
Men siig mig, gjøer Du nu ikke for meget af det? hænger Du Dig nu ikke igjen i Studierne?
Jeg synes Du har
●2●
allerede et meget godt malet Studie af Figurerne, saa jeg synes nogle Tegninger maatte kunne gjøre det ligesaavelsom f til Landskabet .
Hvad siger Du saa om den Kritik der stod i Fædrelandet fra Paris? mig forekom Slutningen saa besynderlig; Exner og Tideman, Marstrand maa da ialfald kunne komme med, og især efter |den Maade f da han selv omtaler ham paa i Begyndelsen; jeg fik ingen rigtig Tro paa hans Doms Betydning, da [ ? ] er ligesaa meget Rett som de fleste andre; men jeg synes det er altid Noget, at der bliver lagt Mærke til dem og at de ikke er aldeles oversete, som jeg egentlig havde ventet de vilde blive, og tillige, at han idetheletaget erkjender at der er en god, og eiendommelig Rettning i dem (min Mand har han vist ikke seet rigtigt paa, og de hænger vist alle samlet.) Man kan da ellers slutte sig til hvad det Andet maa være for noget grueligt Tøi, naar selv Simonsen hører til den eenfoldige, simple Rettning, som gaar igjennem alle de danske Billeder, og adskiller dem fra alle andre.
Jeg har nu bestemt at blive her til paa Mandag
●3●
otte Dage, det har jeg skrevet til Lene, saa antager jeg nok hun faar Fadderskadsen indrettet inden den Tid, og at vi saa sees der, selv om jeg ikke seer Dig her forinden, og saa kan jeg vel faae at vide, naar jeg faaer min Mand hjem.
Synes Du ikke det er bedst i Faddergave at give Noget til at begynde Sparebøssen med? Hvordan jeg har at forholde mig med Offer osv. veed jeg slet ikke, men det er vel tidsnok naar vi mødes derhenne at tale derom, saa tager jeg bare nogle Penge med mig.
Det er deiligt at Du er rask, gid Du maatte blive saa stærk saa det kunde holde ogsaa naar Du kommer til Kb.
Farvel min egen Mand! Du bliver vist fornøiet og overrasket naar Du faar dette Brev.
Din lille Kone

Det var en grumme flov Historie for mig, at glæde mig til at see min Mand, og saa, da jeg kommer med Brevet, at faae den Besked, at jeg ikke skulde sende det afsted, fordi hun ingen Fremmede vilde have i de sidste Dage. Lade være at sende det vilde jeg ikke, da der dog staar en heel Deel mere deri end Indbydelsen, men flovt er og bliver det, og Taarerne var ikke meget langt fra Øinene. Farvel da min søde lille Mand! Saa ses vi vel hos Lene.