1881-04-04

Kasse 16
Brev 11

Paris 4. April 1881

Kjære Tante!
Vil Du ønske Soffi så meget til lykke fra mig, jeg længes meget efter at se hende, og efter at jeg af Dit brev havde fået at vide at hun ikke just stod på samme udviklingstrin, som da jeg sidst så hende, har jeg forsøgt bedre at følge hendes udvikling, så jeg venter det utrolige til sommeren, men især venter jeg dog at blive overtruffen i mine forventninger. I forgårs var jeg for første gang til maskerade, og jeg morede mig meget godt. Her var jo en lille skandinavisk forening (nu er den hørt op) og den gjorde maskerade i Lørdags, det var sidste gang medlemmerne være samlede. Dagene forud havde jeg hjulpet til at dekorere lokalet; min del af arbejdet var, at fylde alle de steder, hvor andre ikke havde noget at gjøre, med fugle og dyr, resten af dekorationen var nogle maskeradedragter, nedhængende tæpper, en flammende punschebolle, som vrimlede af smådjævle o.s.v. Frøken Agnes Lunn havde tilligemed Nordmanden Vernschøld tegnet en frise til trappegangen, den bestod af karikature af en hel del af os, og •2• var meget morsom, der var nogle som var udmærket trufne, jeg lo da hver gang jeg nød dem. Jeg så vist omtrent sadan ud, min dragt betød ingen ting, jeg søgte blot at blive ukendelig, og der var da også mange som ikke vidste hvem det var før senere hen. Min maske bestod af en købt næse, hvortil jeg havde syet et lommetørklæde, som dækkede helle hovedet, der var mange folder og grimme sammensyninger, men det var netop godt, det hele var malt lyserødt, og dekoreret med fluer og et par ørentviste i nærheden af det ene ørehul, ja den ene var da halvt derinde. Jeg havde megen fornøjelse af masken, men det var lidt uhyggeligt, da jeg kom ind så samlede de sig alle om mig, især da der blev budt mig the, som de jo trode at jeg ikke kunde drikke med maske på, men det gik meget godt, jeg måtte nok på grund af mit af masken generede syn af og til lægge hovedet på siden for at kigge om hvor meget der var tilbage i koppen, men hvad gjorde det. Den 8de April. For resten syntes jeg at der var for få masker, men der var mange flotte drager og nogle kønne. •3• I morgen skal der være carneval på Bonnats atelie, men der vil jeg dog ikke med. For nogen tid siden såes der en sedel på vægen i atelieet, som bebudede dette carneval, og tillige gjorde opmærksom på, at der var 150 Frank i kassen, men de beregnede udgifter vilde beløbe sig til 1334 Frank, så det bliver nok fint, men jeg gav Hans som modstod Fristelsen. Hvis du vil vide hvor meget indtryk jeg har gjort på mine kammerater der, så hør. I anledning af samme carneval skulde der stemmes om en bestyrelse, og da så stemmerne senere blev læst op forekom også navnet Skovgard, Skovgard, hvem er det, Skovgard hvem er det, ahe, ubekendt. I overmorgen tænker jeg, at jeg, hvis vejret bliver godt endelig kan komme til at male studier efter store arbejdsheste, jeg var i dag ude at vælge en hvid sådan, så hvis det er pålidelige mennesker, så holder de den hjemme til mig. Det var for resten morsomt at se hestene komme hjem om aftenen, de strakte dem, snusede til hinanden, blev spændt fra og drevet ned i et vandbasin hvor de forfriskede benene, og så ind i stalden hvor nogle smed sig ned i halmen og vendte benene i vejret. Det går småt med foråret her, men hjemme er det vel vinter endnu; her er kastanierne dog •4• mere eller mindre grønne, nogle begynder nesten at få løvpartier. Den 9de. Ja i dag var det dog forårsvejr, men før jeg taler om det, så hjertelig til lykke med drengen, se endelig at få ham så tyk som muligt til jeg kommer, dog det behøver jeg nok ikke at bede Dig om, jeg vil hellere ønske at Du må have held med Dine bestræbelser i denne og også andre retninger med ham. Men det var foråret, ja, i dag var jeg min første rigtige tur udenfor Paris, det var mildt fugtigt vejr, ubetydelig regn i begyndelsen, men tonefuldt og kønt, nesten alle buske og mange træer har enten lyse knopper eller blade. Jeg fulgtes med Frøken Regnhart fra Frederiksberg, hvis forældre Onkel vist kender, en rar pige, og en Frøken Andersen, vi var i St. Cloud og Sèvres hvor vi så porcelainsfabrikken, det var en rar tur, vi sejlede hjem. Nu er her impresionistudstilling, men jeg har end ikke set den, jeg glæder mig til det, det er nok galere tøj end tænkes kan. Lev nu rigtig vel og hils Onkel, endnu engang til lykke med de to, jeg glæder mig til at se Eder alle, hver gang jeg sejler på Seinen, glider tankerne hen til når jeg skal sejle til Sverig, ja det er rart at vide at man har gode venner hos hvem man er velkommen. Din Hengivne Joakim Skov