Menu

Skovgaard

1884-01-02

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kasse 16
Brev 61
Kjöbenhavn den 2 Januar 1884
Kjære Joakim!
Du maa have et kjærligt Ord med paa Reisen til det fjerne Grækenland, Vorherre holde sin Haand over Dig, og fjerne alt hvad der kan skade Dig. Jeg er nu omtrent rask, men det er for koldt for mig at gaa ud, skjönt vi har et smukt Jule Veier 1 a 2 grader. Jeg er dog saa glad for det som det er, al den Kjærlighed der er vist mig i denne Tid, giver mig en Fölelse som var jeg gjemt i noget varmt og blöt, jeg svöbte Dig gjærne ind paa samme Maade. Hÿlsteret er her, men nu er Du saa langt borte rigtig at slÿnge det om Dig kan jeg ikke komme til, men nogle Flige af det mener jeg dog Du maa fornemme. Dine Billeder har vi haft Glæde af, det var godt jeg fik set dem her i Hjemmet thi paa Udstillingen kom jeg ikke. Julen har været stille men hÿggelig, vi leve mest med Aggersborgs i denne Tid og det er meget fornöijeligt, Elisabeth ere vi glade ved igjen at leve sammen med, og hendes Börn ere saa söde. Gÿrithes Forlovede er ogsaa flink og rar, alle holder af ham, men nu reise de snart, saa begÿnder det nye Aar med de gamle Sedvaner, og med nye Böger som vi skal have godt af om Aftenen, nu kan jeg hjælpe Onkel at læse höit det er jeg meget glad ved. Lev vel gid det nye Aar maa være velsignet for Dig. Anna hilser Dig kjærligt Din hengivne Faster V Skovgaard.

P.S. Boghandler Thaning og Appel har i dag indbetalt for Din Regning 45 Kroner. Kjærlig hilsen

Facts

PDF
Letter
København
Athen

Mappe 16 nr. 61