1862-09-06

Den 6te September |1862|
Nu fik jeg Dit Brev min kjære lille Mand!
de er saa længe underveis synes jeg, for jeg har ogsaa i et par Dage ligget og haabet paa ”Postguden”. Nu har Du vel nok faaet mit Andet. [Overstreget: Husk paa jeg skulde have Adressen] Nei! det var Vrøvl, Gud skee Lov! at Du er rask; det er dog underligt at være saa langt fra hinanden, og jeg med Bevidstheden om ikke at kunne komme til Dig, om Du kom til at trænge dertil. Hvor taknemmelig jeg vil være, naar Du igjen er mig nær! Det er frygtelig svært at holde ud i flere Saaelenge om Dagen, der maa god Engelsk Beuf til at faae Kræfter af, for ikke at blive reent ødelagt. Børnene blev meget glade for Billedet; ”Er det Brev til os”, spurgte Niels med spændt Udtryk, som Du nok kjender. Jeg er ellers kommet til den Overbevisning at jeg maae have et sort Hul til at putte ham i; for han kan ikke faae Smæk for alle de Unoder, der udvikles og trives paa det frodigste paa ham, det lille søde velsignede Skind, naar han seer paa Een med sine indsmigrende Øine; men saadan et Sted at kjøre ham hen i, det maa Du indrette til mig.
Captainen er død, Lise var hos ham, men han var uden Bevidsthed; det har dog nok gjort temmelig stærkt Indtryk paa hende.
Af Avisen har jeg seet at Ratford nu ogsaa er død og underligt nok paa
●2●
selvsamme Dag som Boisen; det var i Genf. –
Fortalte jeg Dig at Holger besøgte mig? Og bragte mig en Klase Druer, var det ikke peent? De var rigtignok sure, men |det| var da ikke hans Skyld, og saa har han ude paa Nysø talt min Sag saa vel, saa der for et Par Dage siden kom en lille Kasse med Æbler og egenhændigt Brev fra Onkel, hvori ogsaa var Hilsner til Dig og Høyen, og Løfte om flere naar jeg har spist disse. (det blev nok til hilsnerne, |jeg spiste)|
Idag er det 3 Uger side Du reiste! Blive det efter Bestemmelsen 6? Naar reiser I til Paris? Tænk! I næste Uge allerede kommer Marstrand hjem, jeg synes Tiden gaaer umaadeligt hurtigt, jeg tror næppe den kan gaa hurtigere for Dig, og dog lever Du af lutter Afvexling og jeg saa ensformigt som muligt; Ja! saa eensformigt, saa der egentlig ikke er noget at skrive om, uden, at Menneskene er gode imod mig, seer stadigt til mig, og [IOverstreget:g] at jeg er glad og har det godt, det vil da sige med Qualme osv. men det er jo bedre end at blive rask som ifjor.
Med Brion er det bedre, han har været lidt oppe i et par Dage blev der svaret; saa har han altsaa ligget hele Sommeren; mon han kan see daarligere ud end han ellers har seet ud? Det var da heldigt at det ikke var [?] Bøger Du fik; jeg tænkte paa det
●3●

da Du reiste men saa underlig er man jo, saa jeg slog det hen med, at Du maaskee ikke behøvede den (Testamentet); som om man ikke altid behøvede Guds Ord. Dog i Dit Hjærte har Du det jo; og godt er det, at Du har længtes efter Testamentet. Dog maa vi nok bede om Tilgivelse for denne som for saa megen Ligegyldighed og Svaghed.
Jeg læste noget af Brevet op for fru M. og, da jeg kom til, at I udbrød gid nu vore Koner var her, [Overstreget:be] sagde Joakim, hen for sig selv, ”gid nu Drengene var her.” Han er da egentlig meget sød og lidt bedre har han læst i de sidste Dage.
Hilsnen til Poul har jeg ikke bragt for nu er det længe siden jeg hørte noget til ham, men han er jo nu ogsaa i Skole og det bliver tidligt mørkt. Faster seer jo lidt til dem, saa den har det vist ganske godt; de Blomster jeg faaer ind er straalende, og paa Bryllupsdagen sendte jeg en Bouket til Onkel Schouws, som virkelig var saa smuk som muligt, fine, udsøgte Blomster, fru M. ordnede dem, hun kunne ikke modstaae at sætte [Overstreget:en] lige i Midten en høirød Blomst helt omgivet af hvide, for at minde Bruden om hvad hun var, desværre har de vist ikke forstaaet det Fine deri.
●4●
Olympia var her den Dag, det var jo den 3die; hyggeligt og stille gik Dagen, med øsende Regn fra Middag af, saa Olympia maatte i min gamle Kaabe, da hun skulle hjem. Det var lidt mindre godt med Vic. Han har faaet Brev fra Lykke (hvordan staves det) han kunde ikke længere lade være at skrive, da han var ganske urolig over slet Intet at høre, at Du ikke skrev, det var han nu saa beskeden at finde ganske rimeligt, men Victor det kunde han ikke begribe og var derfor bange for, at han maatte være syg. Var det ikke fornøieligt? Nu slipper Du ikke for at skrive saa snart Du kommer hjem.
Naar man bare blive ved at smaasnakke, saa faar man dog tilsidst et Papir fyldt og, da jeg dog skal have Bud paa Broen siden, er det vel bedre, jeg sender det som det er, end at vente paa at der i morgen skulde blive noget særdeles at melde.
Nu ser jeg Drengene komme hjem fra Vandet; Joakim er udmærket flink. Til næste Aar maae han vel næsten begynde at lære at svømmer; |Niels| [Overstreget men] kan dog ikke Andet end han skal med skjønt det vist egentlig ikke smager
Din G.
|ham videre; men han maa jo gjøre det samme som Joakim.|