1882-10-29

Kasse 16

Brev 20

Firenze 29/10 1882

Kjære faster!

Du kan tro det har været en dejlig dag i dag. I går og i forgårs o.s.v. har det regnet, lynet og tordnet, men i dag var det det skönneste vejr, vi havde slet ingen, eller i det mindste meget lidt mod på de gamle kanutter, som vi kalder de store maleres guldbrune billeder, nej vi måtte ud at trække frisk luft. Efter morgenmaden satte vi os ovenpå en omnibus og körte til den östre port, derfra gik vi over Arno og fulgte den söndre bred öst på, nej hvor der var dejligt, alt stod i lyse mælkeblå toner, ja Du forstår måske ikke det udtryk for jeg har ikke set noget lignende i Danmark, vi har det vist ikke, i alt fald mangler den gule flod med det blålige luftspejl, der tilsammen dannede en underlig perlemors tone, og den bidrog væsentligt til virkningen. Ja hvor Arno er gul, lige så tyk gul som gule ærter, og efter regnen har der været rivende fart i den.

Efter frokost körte vi til Porta Romana, og gik der fra til Villa Bellosguardo, hvorfra udsigten over byen og landet er udmærket, og belysningen som var mere gråvejrsagtig end om morgenen, men senere atter blev klarere, var næsten lige så god som den gang. Vi tegnede lidt og gik så ned til Arno og hjem langs denne. Det er söndag, så der var mange på benene, og folkelivet især på Arnos söndre bred, var meget morsomt og broget. Jeg tænker jeg har samlet friske •2• kræfter til de gamle kanutter i morgen. For resten længes jeg så grueligt efter at arbejde, å når jeg en gang får fat, tænker jeg at Italien skal stråle dobbelt for mig. Den 1ste November. Stakkels I i Danmark; Viggo har haft brev, hvori der stod at I har storm og kulde og bladene falder, og her er det det dejligste vejr, nu er det rigtigt solskin, å så bagende og strålende. Firbenene ligger på muren og slikker solskin og smutter bort som lyn, når man kommer. I går var vi en herlig fodtur til Fiesole, hvorfra der er en vid udsigt, det var solskin og blå, blå, blå himmel til hen på eftermiddagen, så trak der lette stövskyer op, men bare for at forgylde aftenhimmelen. Her er bakkeagtige bjærge, men i det fjærne rager nogle morsomme toppe op, meget stejle og takkede, vi antager det er bjærgene ved Carrara; de andre dage har de været skjult af

dis eller skyer. Vi traf Busks på toppen af Fiesole, de vilde blive til solnedgang, men det vovede vi to forsigtige skrællinger ikke. Vel gik solen ned, inden vi kom hjem, men når man går rask, og så passer på ikke at blive kold, når man kommer hjem, risikerer man såmænd ikke mere end hver anden tid på dögnet. I dag var vi inde i Baptisteriet som indeni såvelsom udenpå består af hvide og sorte marmor plader i forskelligt •3• mönster, det ser dejligt ud ganske brilliant. Og så er der mosaik loft på guldbund, å det er alt sammen udmærket, når der bare ikke var et rokoko alter og noget andet miks,maks, puttet ind flere steder. I det hele er her sådan et roderi af stilarter, så det sometider er vanskeligt at sige, hvad der er plukfisk og hvad der er öllebröd. Den 5te. I dag var vi henne at se kapellet med Mikel Angelos monumenter over medicien, det var et nysseligt kapel, men det var ikke færdigt, jeg antager da at det egentligt skulde være helt beklædt med marmor Mikels figurer kender jeg nu så godt, men det var morsomt at se originalerne og især at se dem på stedet, med omgivelser som han vist selv har givet tegning til. Marmorarbejdet var ganske overordentligt yndigt, alle de små ornamenter var både livfuldt og omhyggeligt udarbejdede. Ved siden af er der et stort kapel med flere af Mediciernes gravsteder, det har kostet utroligt meget, men er også helt beklædt med plader af mörkt marmor, indlægning o.s.v. og gjör en meget ejendomelig alvorlig virkning. I kirken hvortil disse kapeller hører, er der et meget smukt ba(s)relief af Thorvaldsen over en Italiensk maler, jeg husker ikke at have set nogen afstöbning af det i museet hjemme. Bagefter gik vi ud at trække frisk luft i den morsomme have bag Pitti. Ja haverne her nede er nu brilliante, kun skade der ikke findes træbænke, •3• for stenbænkene tör vi jo ikke sidde på, så det er som tantaluskvaler at have med dem at gjøre. En lille tid kan man nok lade som man hviler på dem når man lægger en tegnebog imellem, men da jeg ikke just er en fugl, og altså ikke van til at hvile på en pind, kan du vide fornöjelsen er blandet. Den 7de. Det er rigtig rart hvad både Niels og Cath. skriver, at Du laver på et brev til mig, men sid nu ikke og pin dig med nyheder og hvad ved jeg, men sludder lidt med mig op ad döre og ned ad stolper, det vil jeg så gærne have; å hvad Faster, det kan Du nok komme af sted med. Det gælder bare om at få en tråd i gang så går det, og jeg skal så ikke spare den dejlige skrivemappe men svare flink. Hils Tante Ane og sig hende, at jeg har megen nytte af hendes sedelpengepung. – Om nogle dage tager vi vist med Zahrtman en lille tur omkring til nogle byer her i nærheden, den bliver vel

på en 3-4 dage, og når vi så kommer her tilbage tager vi vist kort efter syd på, men ikke lige til Rom, Vi stopper vist i flere byer. Jeg tænker det er bedst at sende brevene hertil indtil den 17de, og de som ikke kan nå hertil til den tid, må hellere gå poste restante til Rom. Det er slemt hvis nogen vil glæde mig med brev min födselsdag, at jeg da er på rejse, men I kan jo beregne det til den 17de så skal jeg gemme det og læse det rimeligvis i Siena. For resten kan jeg jo få breve, som kommer for sent sendt efter mig. Lev nu vel og hils alle så meget især Onkel og Tante Ane. Din hengivne Joakim S.