1896-03-15

Mappe 53-86

d. 15 Marts 1896

Moer Eline

Kjære Joakim

Længe har jeg tænkt paa at skrive til Dig og takke Dig for Dit indholdrige og hjertevarme Kort. Hvorfor det nu endelig bliver til Noget i dag er snarest fordi jeg havde Lyst til at spørge Dig om Du ikke kunde høre de 7 vældige Hurraer, som dine Poder fik i aftes? Det for lille Signe var det stærkeste, blev trukken saa langt ud som muligt, saa det var flere det mente at det kunde høres til Athen. Fortæl Din Svigerinde at ” Rinaldo”spurgte meget flittigt til ”Arvinda”! Og sagde med et Suk, at han ofte savnede hende, Det var morsomt, saa Folk var oplagte til Løjer, især, Møller og Bojesen

-2-

der saa ud som det personificerede Skjælmeri, og holdt vittige og Fornøjelige Taler i massevis

Jamen Du ved vel nok hvad det var for en Fest? Den var til Minde om at det den Dag var 50 Aar siden at Far fik sin første Udnævnelse i Statens Tjeneste, saa vi havde jo Grund til at være taknemlige, og denne lille Fest skulde være et svagt Udtryk for hvad man føler ved en saadan Lejlighed, og vanskeligt nok kan udtales i Ord. Desværre var Faer saa plaget af [?] at han daarligt kunde nyde sine gode venners Nærværelse og Musikken, den gode Mad osv. Nu kan Agnete fortælle Dig Resten. Hun skar den vældige Kage for, og havde endogsaa bestilt den for mig, da jeg netop var forkølet i de Dage. Hun

-3-

straalede og ser ud som Barn i Hjemmet og ser ud til at nyde denne Tistand. Det er morsomt at vi netop i Vinter har havt flere Baseraller, som hun har kunnet deltage i og nydt paa bedste Maade.

Vi glæder os nu til at se hvad du fremtryller paa lærredet. God Lykke! Kjære Søn!med alle dine Foretagender.

Petrine M. er forhindret ved at opholde sig hos Agnete, Børnene er meget opfyldte af Moster Mar hvilket særlig fryder hende og det forekommer mig at hun har en beroligende virkning paa dem. Ingrid, Thomas, Bodil have hver især tralt med deres Gerning og er glade for den. Jonathan og Ingeborg søger at gjøre deres ophold udenfor [?kulturens] Enemærker saa sindbringende som muligt for deres landlige interesser. Rygtet fortæller at Ingeborg er set vandrede igennem Frederiksberg Have med en Spade og Rive paa Nakken.

-4-

Det var ikke nogen ringe Fest at sidde ude i Din egen malerstue ved Siden af Din egen Kone, din Gamle veninde Nanny og et par af mine egne og spise Sesamboller og høre Agnethe læse et Brev op fra sin forfløjne Mand, mens forskellige lystige Børn tumlede sig omkring paa Gulvet, men det er nu allerede længe siden og jeg er glad for at vi er kommen saa langt hen i tiden.

Fra Johannes har vi ogsaa faaet et Brevkort, men det indeholdt kun: hans adresse.

Senere har vi dog til gennemlæsning et brev til hans Fader om hans Rejse og Ankomst til Firenze, hvor han allerede havde været til Selskab hos Consulen og andre og havde faaet et Indblik i det italienske Selskabsliv. Jeg var lidt forfærdet over alle hans Grejer som blev sendt os paa Halsen, men nu er jeg blevet lidt forsonet, da Ingrid har hængt hans Konkurrencebillede i Vandfarve op paa Væggen under Consilia, det ser udmærket godt ud og vi spekulerede paa at faa det store ”Gips” (Du forstaar vel) anbragt over chiffonieren, var du her bare.

Axel arbejder stadig frejdigt og tappert , nu er han kommen udenfor Drivhusene og glæder sig over den fri luft, skønt det nok er i hans Ansigts Sved. Hans Hu staar til Schweitz, naar han forlader[ ?]

Paa lykkelig gensyn Moer.

|Tusinde hilsener fra os alle hjemme kjære Joakim. Din Svigerinde Ingrid|