1859-5

Til
Hr. Landskabsmaler Skovgaard
Iselinge pr Vordingborg

Mandag Morgen |22 Maj 1859|
Så du længes ogsaa? Det glæder mig, min søde velsignede Mand! Saa var det jo godt, jeg skrev det lille Brev i Løverdags. Men at jeg nu |skriver| lige som jeg har faaet Dit Brev, er rigtignok fordi jeg seer at M.F.´s Consert er paa Onsdag, og jeg kan ingen Steder finde Billetterne saa, hvis det er muligt [Overstreget:maa] at jeg kan faae Dit Svar tidsnok, maa Du endelig sige mig, hvor jeg kan finde dem.
Det driver da over med Feberen idag, gid den bare vilde blive rent borte, han har ingen Suut at miste; det bliver reent galt nu med at være efterhængende; jeg maa jo føie ham meer end godt er.
Han taler ikke videre om Dig, kun blev han meget flov, ved ikke at finde Dig i Malerstuen. Han [Overstreget:var] begynder at kritisere Dine Billeder, han
●2●
saa paa den lille Mine og sagde, sikke Faster, daarlig tegnet. Og da jeg spurgte om han ikke syntes det lignede sagde han, nei!
Jeg har megen Lyst til at tale meget med Dig! Men han smaavrøvler her omrkring mig, og Rikke skal have Brevet med naar hun gaaer om lidt, og Kaffen skal laves, saa det er bedst jeg lukker det sammen og blodt endnu siger, gid Du maa blive bedre og lidt snart faae hvad Du skal have.

Hilsener underforstaaes i hvert Brev.
Din stakkels lille
forladte Kone