Skovgaard
1887-04-15
Sender
Joakim Skovgaard
Recipient
Susette Cathrine Holten
Transcription
Mappe 43 nr 18
Mademoiselle Cathrine Skovgaard
Adr. Monsieur Ussing
Juge au Tribunal mixte
Alexandria
Eqitto via Brindisi
Roma 15. april 1887
Tak for brevet kjære Cathrine. Ja nu på søndag middag løber vi af stabelen, og Du kan tro, vi glæder os. Og sikken rigdom [?] sommer når du bliver i Rosenvængets grundhus. Men kan du få plads i det værelse, fylder Du det ikke med meubler og hvor vil Du spise? Jo jeg glæder mg til insekterne, tag helst biller, det er de solideste, og mest kjærkomne. Hvis der ikke findes værdigere til kamæleonen, glæder jeg mig til den. Køb endelig ingen halsbånd til mig, jeg kan selv lave, hvad jeg har brug for. Vi glæder os også til udstillingen, og til de ting, Du bringer fra Ægyptien og dine malerier derfra. I Berlin skal Du se det gamle museum, især malerierne de gamle tyske, Rembrandt, og også de italienske, der er en brillant afstøbningssamling i samme bygning, det er den store bygning vis a vis slottet, der står en uhyre porfyrskål udenfor den, men se hellere olympiaafstøbningerne end de andre afstøbninger, de (o.a.) er i en bygning til siden på samme plads forhør dig, når begge dele er åbne (o.a.) ses på en halv time, hellere dog på en hel. Vi følges hjem med Kabell og Irminger. Hasselris hilser
|hilsner fra A´s og D´s broder Arne
Jespersen er hjemme|