Skovgaard
1915-09-18
Sender
Niels Skovgaard
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 19
Brev nr. 53 Hillerød 18-9-15
Kære Joakim!
Jeg havde fået et kort fra Cathrine, med samme stakåndede anmodning om breve fra Frölich. Nå der kan vist ingen anledning være, til ikke at udlevere dem jeg har, men det var godt at jeg fik at vide, at hasten ikke er så stor, for jeg vil dog gerne læse dem godt igennem. Mon Du har noget, hvor F udtaler sig om Viborg. Jeg burde have det, men på en eller anden måde er det sendt til Zarthmann. I alt fald
-2-
fik jeg for 1 års Tid (?) siden den sidste halvdel af det sendt fra ham, den havde han fundet,
Forövrigt har jeg ikke Truffet på denne endnu ved gensynet af hvad jeg har. Men jeg har et efter min mening et interesantere brev.
Mine planer om billedhugger atelier er meget svævende, men jeg kunde måske komme Til at Trænge Til et, og så måtte det vel være i Kbh. Når jeg nu ser, at det også er billedhugger attelier Du Tænker på, skal vi da ikke Tale sammen om Tingene?
-3-
Forövrigt beder jeg Dig betænke, hvad Du måske har gjort, at et billedhugger atelier skal der helst kunde köres til.
Nu har vi da begyndt at sende Hjalte i skole igen. Sikke dejligt vejr Du vist får på Havreholm.
Mange hilsener fra
Din broder Niels.
I Frölichs brev tog jeg fölgende forbehold skrevet på brevkort ”jeg husker ikke om jeg svarede Frölich på hans ord om ikke forståelse fra hans egne jævnaldrende. Jeg er jo sön af en af dem og måtte tage varligt på den sag, så meget mere, som mit eget kunstneriske syn dog væsentligt udspringer fra min Faders. Jeg er overbevist om, at hvor
-5-
langt end forskellig kunstopfattelse kan have skilt Fader fra Frölich, har bege kun handlet redeligt, som de måtte, efter deres bedste overbevisning. 21/9 J.S.