1891-09-17

Mappe 43 brev 39
Østrøø 17 Sept. 1891

Kjære Cathrine !
Tak for anden del af Din Fjældtur, den var jo sjov, vi har vist set nogle af de samme toppe hver fra sin side, men du rigtignok på nærmere hold. Nu sidder jeg her, forhåbentlig på falderebet eller lige ved, og lurer på 1 à 2 dage med godt vejr, for at jeg kan blive færdig og tage hjem til ”Kone og Børn” i Danmark. Du har meget ret i, at det er skidt at rejse fra hinanden, men det kan til tider være så at sige nødvendigt, i alt fald fra mit synspunkt, jeg ved nok at Dit er friere, men Du har heller ingen Kone og Børn i Danmark. Efter jeg kom fra Norge har jeg forresten haft meget godt vejr, så
-2-
det er ikke så underligt, at vi nu skal have nogen blæst og regn. I morgen er det jo også den 18de September, den dag som manden i Flensborg avis betegnede som den aller værste i hele året. Han kan tage fejl, det har han gjort før f.eks. af datoen, så de gale dage er kommet uordentlig på gale datoer. Selv om jeg har skyerne imod mig har jeg dog vinden med mig, men Niels om skal bruge østenblæst, har også den, dvs. vestenblæsten imod sig, men han har ingen kone og børn i Danmark så han kan bedre holde ørerne stive. Og så raderer han i dårligt vejr så huset stinker af det, det skulde han byde Kone og Børn om han havde dem. jeg havde nær sagt gid han havde, men hvordan skulde et så gå ham med at lave
-3-
alterbilleder til os, så fik han jo ikke råd til det. Han har naturligvis lovende ting for har, navnlig den solskins østenblæst i Troldeskoven, men jeg kan ikke sige, at det går hurtigt for ham. Han blev meget forbavset forleden da han så mig male med to pensler på en gang, men jeg har jo også Kone og Børn i Danmark. Hans kvarn kan måske ad åre blive dejlig. Hvad mon Du laver, til ”Den frie” naturligvis, da vel aldrig en forbindelse mellem mælkebøtter kornstængler (Motto, hen over Hardangerfjordsbølge) Hvor længe bliver Du i Norge, Niels ved ikke, hvor længe han bliver her. 20de He!!!!! Hura !! jeg er færdig. Niels skal til Tvaaker med Laurell i morgen efter agerhøns, de kører vist af sted sammen med mig, det kan jo blive sjov for dem, men jeg skal hjem til kone og Børn i Danmark, det er noget andet. For resten betinger
-4-
Niels sig jo at blive hjemme, hvis vejret bliver al for godt til at male i. Han strider med den kvarn, så den er lige ved at blive et perpetuum mobile, for dels er den jo næsten evig, dels ser den tit ud til, at den vil blive lige så umulig, og dels er den ved at gjøre ham gal. Der er jo meget godt ved den alligevel (den skal bare være så rasende god) men i øjeblikket er han sort. Jeg både beundrer ham og er medfølende, men hjælpe ham kan jeg jo ikke, jeg er endogså bange for at råde ham. I grunden er han nu inde i nogle gode kølige efterårsfarver, men lidt formalet, ellers var det jo udmærket. Hans lysegrønne undermaling har vist skadet ham. Men nu. Lev vel. (Jeg er letsindigere og lader mere stå til, tager mere tiltakke.) Hils fru Konow, Niels hilser. Din bror Joakim, som skal hjem til Kone og Børn i Danmark