Menu

Skovgaard

1886-01-13

Sender

Petrine Lange

Document content

Awaiting summary

Transcription

mappe 47-70

Hjertelig Tak for Dine Linier til mig, kjære ”Kim”

Du skal saamæn nok faa Agnete helt og holdent, min Spøg, forleden skulde hun vise Dig hvor vi ogsaa skatter hende hjemme. Der laa det til Grund for den, at jeg altid har holdt forfærdelig meget af hende, men netop derfor er det jeg

-2-

er saa glad over, at hun faar dig, saadan en god Mand, jeg synes I passer saa godt sammen, og jeg tænker mig, hvor I to vil støtte hinanden, og holde hinandens Øjne aabne for alt skjønt og sandt og godt.

Du skulde nu bare vide, hvor glad jeg blev allerførste Gang, jeg hørte det, det Navn har altid havt en grumme god Klang for mine som for alle danske Øren, og fra os alle har jeg da hørt om Din Faders Malerier, om Din Moders Broderier, om de to Drenge, for hvem Gregersens Skole blev til osv. Det er skjønt at have en Maler til

-3-

Svoger. – Kunst og Kunstnere har jeg nu altid havt en Svaghed for – men bedst af alt er dog, at Du tilhører _den gode Menighedskreds _

Jeg er lige saa glad som Du over at jeg ikke blev Mand, jeg har selv faaet mit allerbedste. Og selv om jeg vilde havt Agnete, er det nok Spørgsmaalet, om hun vilde havt mig. Der er saamæn heller ingen Fare for, at jeg ikke vilde kunne undvære hende, naar det kommer til Stykket. Nej hvor det bliver morsomt at se hende som en sød lille Kone! – Nu ogsaa en Tak fordi du er saa god mod mig og et Ønske om at Vorherre vil velsigne Eder to

Petrine Margrethe

Facts

PDF
Letter

Mappe 47 nr. 70