Skovgaard
1883-08-11
Sender
Wilhelmine Skovgaard
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
11 August 1883
Besvaret
Kasse 16
Brev 48
Kjære Joakim!
Da Onkel siger han skriver til Dig i Dag, saa vil jeg ogsaa være med og sende Dig et par Linier. Kjærlig Tak for Dit Brev, og for din Taalmodighed hvormed Du besvare mine Spörgsmaal om Realisme, jeg kom ret til at forstaa hvilken en udÿrket Mark jeg er, thi min Uvidenhed er meget stor, dersom jeg var ÿngre hvor vilde jeg da gjöre mig Umage for at lære, men nu er jeg saa gammel Evnen til at modtage er bleven saa ringe.
Skjöndt de fleste af vores nærmeste Omgang er bortreiste saa have vi dog ikke levet stille i denne Ferietid, her har været tilreisende Slægtninge, nemlig Johanne Crüüsberg, Eleonora Asmusen,
•2•
Elisabeth Crüüsberg er her fortiden og boer hos os, og Aggersborg fra Lemvig som besöger sin Broder, spiser alle her tillige med Apothekerens, jeg har været rigtig fornöjet med disse Besög, jeg holder jo af dem alle sammen og Eleonore har jeg ikke seet i 8 Aar, jeg sÿnes hun var bleven en flink livlig og fornuftig Kone.
Jeg har været saa optaget af at leve sammen med Dem, höre om deres Forhol og söger at forstaa hvordan de tager paa Livet, saa jeg rent er kommen fra min sædvanlige levevis med mig selv, dette merker jeg först nu da jeg vil samle mine Tanker for at skrive til Dig, jeg sÿnes jeg er hel tom, jeg kom til at tænke paa Agnete da alle de smaa Billeder de vente sig omkring, jeg sÿnes ogsaa mine Billeder, mit indre Liv har vent den tomme Side frem, jeg vil da haabe at de ikke for Bestandig vil vende mig Rÿggen, men i Dag vil de ikke komme og Du maa nöies med dette underlige
•3•
Töi. For öieblikket er her koldt vi har 9. 10. 12. Grader og det stormer og regner næsten hvor Dag, i Gaar haglede det, vi ere glade ved at tage Vintertöi paa, Onkel sagde forgangen Dag, det er da rart at have Uldströmper at tage paa om Sommeren. Vi ere alle raske for Öieblikket og jeg har ikke endnu opgivet Haabet om endnu en Gang at faa en lille Sommer inden Vinteren kommer, men for Landmanden er det daarligt Höstveier.
Det kan ikke være saagalt at sende Dig Brevkort naar man ikke har sÿnderlig at skrive om, men jeg ved ikke om jeg kan skrive saa smaat, som der skal skrives paa et saadant, jeg vil pröve mig frem, maaske faar Du et næste Gang.
Jeg har ingen Billede modtaget til Fröken Pugaar. Dagen efter jeg sidst skrev til Dig var La Cour her, han kom fra Sverrig og skulde til Helgenes han bad mig hilse Dig naar jeg skrev, fra Tante Gine skal jeg ogsa hilse, ligesaa hilser Anna og Elisabeth.
Lev nu vel min egen kjære Joakim gid Du bestandig maa have det god og være rask, jeg er som altid Din inderlig hengivne Faster
Vilhelmine Skovgaard