1883-03-19

Kasse 16

Brev 37

Roma 19 Marts 1883

Besvaret 21 April 1883

Kjære Onkel!

Nu har vi varme, enten det blæser eller er stille, enten solen skinner eller ej, varmt er her og buskene bliver grönnere og grönnere. Og I lever nok bag en ismur så tyk som ud til Trekroner, om rygtet siger sandt. –

Da der virkelig lader til at være håb om at få Eder her ned til sommer, må jeg ligesågodt straks skrive et lille forord. Ja det er kun den kedelige omstændighed jeg må tilstå, at hvis I kommer, bliver det dog højst usikkert, ja meget lidet rimeligt at vi kan ligge sammen på et sted i længere tid. At vi ses er jo en selvfölge, men i hvor lang tid, det er spörgsmålet. For mig er to ting særlig om at gjöre, först at få min sommer så udelt som muligt på et godt sted og dernæst at ligge sammen med kamerater; men I vælger vist helt andre steder end jeg. Men nu behöver vi vist ikke at græde mere over den ting för end I er •2• nærmere ved en beslutning. Af et brev fra Cathrine, som jeg fik i dag, ser jeg at Du dog nu er næsten helt rask, det må da også være noget af det tungsindigste ikke at kunne bruge sine ben, men være så fastgroet til en stol, som en blomst til jorden; blomsterne kan jo være meget rare og vel også tilfredse med deres vilkår, men misunde dem gjör vi dog ikke. Jeg håber da at Faster heller ikke længere er blomst, men er fra blomst steget til hyldeblomst og derfra atter til hyldemaler, så hun nu atter kan före [?regiment] over alt det rare som står på dine forskellige hylder; jeg mener just ikke dem i dit bogskab, snare dem i kökken og kælder. – På fredag aften kl 11? Rejser Zahrtmann og jeg da, om alt går vel til Urbino og andre steder der i egnen, ja til Urbino når vi vist först på mandag eller Tirsdag, men det er vist også tidsnok, da det vist bliver den vigtigste dag i Raffaelsfesten Tirsdag eller Onsdag. I en af byerne der kommer der nok mange mange tusind pilegrimme året rundt, og så vel forholdsvis mange ved påske •3• tiden, den glæder jeg mig til at se, i det hele tænker jeg det bliver en interessant Tur, når det bare vil lade være at regne. Jeg tænker vi er her tilbage den 2den april. Desværre synes Pedersen at han hverken har råd eller tid til at tage med. Den 20de. Det er ækelt med alle de rejsende, som er her i Rom, for så snart man har sluttet

sig lidt til nogle af dem, så rejser de, og det er ikke rart at skulle sende små bidder at sit hjærte til höjre og venstre hver anden dag, de fleste går i denne tid til Neapel. Heldigvis kan jeg gærne sige, er der snart ikke flere tilbage af trækfuglene. Man lærer folk hurtigt og til dels også godt at kende på rejser, men de bedste mødes jeg vel med i Kjöbenhavn engang. Så til næste år kommer her et nyt hold, det er underligt at tænke på, lige det modsatte af når jeg tager afsked med mine billeder for at tage fat på ny. Og det er jo fordi, at menneskene lærer man at kende og finder mere og mere godt hos dem, men dem som man endnu ikke har set, kan man umuligt glæde sig til så længe de •4• kendte står frisk i minde. Billederne derimod ser man skönnest når de födes i tanken, men om de lykkes aldrig så godt, så lærer man under arbejdet mere deres dårlige end deres gode sider at kende, og så skilles man let fra dem for imidlertid er der födt nye ideer som stråler skönne uden at skæmmes af det håndgribelige ufuldkomne klædebon; god nat. Den 21de. Vidste Du hvor magelöst her nu er og hvor overmagelöst her sikkert bliver i den nærmeste fremtid, tövede Du ikke længere end nödvendigt inden Du rejste her ned, men spörg Cathrine, hun vil nok holde med mig i, at sydens forår er varmere og mere berusende end det danske. Lev nu vel, hils alle og kan Eder nu godt begge to,

Din hengivne

Joakim Skovgaard.

Glædelig påske til Eder!!!

Påskedag er jeg vist i Loreto.

Vil Du hilse Tante Gine og takke hende for brevet. Og vil Du give Cathrine medfölgende lap.