1890-04-24

Mappe 43 nr 36 B

Kjære Cathrine! Agnete er en snyder, hun giver mig to sider og tager selv kun en, nu vil jeg kun håbe, at jeg må få knap plads på de 2. Nå Wallmans regning lader det jo til at gå godt med, nu står blot tilbage, at vi får hans generalkvitering med det samme vi betaler, hvilket sker ved vores juridiske medhjælp, overretssagfører L. Zeuthen, som er en herlig mand og ven af mig fra Rom og Sabinerbjærgene og i sin store generøsitet vil han intet honorar modtage for denne store tjæneste han viser os. Når jeg så får generalkviteringen fra Z. skriver jeg en tak til Walman for god ende på vort samarbejde. Elise var ude hos os forleden for at betale til om mig de 7 kr. 15 øre som hendes regning lød på, Dine penge håber jeg at få hos Onkel, han har jo allerede betalt mig mit udlæg i anledning af din assurance for varer og effekter. For resten kom Elise også for at hente sine gamle Utterslev materialer og modelerpinde. Jeg har nu delt modelerpindene, og hun får både Dine og sine egne, så kan hun svarer Dig til Din part af dem. Hun lå og rodede med lygte på vores avneloft, for at samle grejerne, det var rigtigt hyggeligt. Og hvor tror Du så at hun skal anvende det alt sammen? Hos dumme Nielsen, som hedder Larsen og er klog. Der
-2-
træffer hun nok sammen med Phillipsen for han har jo alle dage sværmet for Dumme Nielsen og Elise, og han har ikke slået Larsen af hovedet det ved jeg. Bølle gjør derimod i Næstved hos Herman A. Kæller, som er den dygtigste, men bor så langt borte og han er vist dyr, dvs. B. har endnu kun kludret dernede med andres altertavler. Forleden var Niels og jeg til frokost hos ham sammen med Herman A. Kæler, hvorpå vi var ovre at se Ks. Juleudstilling af potter med fin glasur i nydelige farver og det var virkeligt også probert og delikat arbejde. Et par dage derefter standser Agnete og jeg udenfor hans vindue på vejen til Kirke, Kæler og Co. står indenfor og vender vaser, så hilser jeg, K. vinker men vi undskylder os med at have dårlig tid. Så køler K. af og kommer tilbage til vinduet med en elfenbens hvid vase med storslået krakelering og spørger om jeg vil have den ” ja tak” siger jeg, men tilføjer, at jeg føler mig meget uværdig til at modtage den, ” jamen når jeg nu holder så meget af Dem” siger han ”ja så tak” siger jeg (alt sammen med en rude imellem os.) Så kan jeg jo engang tegne et par vaseformer til dem. Et par dage efter hentede jeg vasen. Lev nu vel, hils Fru Konow. Din broder Joakim