Ca. 1851

Til Landskabsmaler Skovgaard

den 10.juli

Fader har sovet godt i begyndelsen af Natten efter et Fodbad han tog i aftes, men senere hen blev han meget urolig, og har været det den hele Dag; nu er han og Gertrud ude at kjøre.

Er det ikke underligt søde Ven, at Tante Gitte ikke skriver lidt til mig, det havde jeg saa vist troet, Du har vel ingen Brev faaet?

Det er svært at have Gertrud her i disse slemmer Dage, men snakke kan hun jo heller ikke, ingen af os duer til at more hende, og lidt kunde hun dog have godt af. Samtalen dreier sig jo ideligt og ideligt om det samme, og nu er jeg ganske udtømt jeg veed ikke meer at svare hende; Utaalmodigheden tager ogsaa til, det er meget vanskeligt, og dog er det som om jeg igjen havde faaet lidt haab, jeg veed ikke hvorfor, og det varer vel ogsaa kun til der kommer en rigtig slem Nat.

I overmorgen er det Løverdag! Er det ikke sørgeligt som Tiden gaar? Jeg længes efter at høre hvordan det gaar med Gurre Søe. Men i morgen faar jeg da vel ogsaa Brev, jeg fik ingen i Dag

Hils Titus. Din G.